Snydeveer

Siden torsdag nat har jeg følt mig mere end klar, til at møde ham i maven. For han har godt nok taget røven på mig.
Torsdag formiddag kl. 10.00 var jeg til 4. besøg hos min jordemoder. Lillebror blev estimeret til 2900 gram. ‘Så måske lidt større eller samme størrelse som din datter, hvis du føder ham til samme tid’ Altså 38+5. Jm virkede desuden temmelig overbevist om at han kommer inden jul. Noget hverken hun eller han skal have skæld ud for, hvis det bliver sådan. Tværtimod.
Da jeg kom hjem fra JM ca. kl 11.00 begyndte det at murre i nederste etage, og jeg fik ondt i lænden. Ikke sådan voldsomt men fornemmelsen kendte jeg alligevel, for sådan havde jeg det præcis den dag Amilia blev født. Her ignorerede jeg det bare i omtrent de 8 timer det stod på, før jeg forstod hvad der var igang. (Læs min fødselsberetning her.)

I løbet af dagen tog det til, men min overbevisning om at noget var igang var der stadig ikke helt. Ved 18.00 tiden tager jeg et opkald – arbejdsrelateret, og herefter er alle spændinger og murren fuldstændig væk. Alligevel mystisk, og straks tænker jeg over at cortisol  (kroppens stresshormon) kan bremse veer. Så måske det alligvel var lidt fødselsrelateret det der var igang.

Vi går i seng, og kort efter kommer den murrende fornemmelse tilbage, og også spændingerne i lænden som tager til. Det kommer på et niveau hvor jeg ikke kan ligge ned, men har brug for at læne mig over den pilatesbold vi har stående i huset. Skiftevis sidder jeg på den, og læner mig over den. Dog uden at der er noget som helst regelmæssigt, eller noget jeg kan time med min ve-app. Sådan forløber hele natten, uden søvn og på bolden kun afbrudt af en tur under bruseren for at dulme spændingerne. kl. 05.00 falder jeg i søvn, sover en time og kl. 06.00 er alt væk! EJ tænker jeg da jeg vågner. Hvad skulle det så til for.
Fuldstændig smadret og skuffet, kommer jeg igennem fredagen.

I dag næsten en uge senere er jeg 37+6. Jeg kan love jer for, at det satte gang i min utålmodighed at have den slags snydeveer. Øv. Flere af mine veninder der er mødre, har prøvet lignende. Så jeg er åbenbart ikke den eneste der har været igennem sådan en omgang. Hvis nogle af jer der læser med har prøvet ligende, må i meget gerne dele jeres oplevelse med mig. <3