Fra lyst til mørkt hår. Hvad synes i er pænest?

Nu er det godt og vel to måneder siden jeg skiftede fra lyst til mørkt hår. Det lyder måske som en lille ting, men det er noget jeg har taget tilløb til ufatteligt længe. Og efter jeg har fået det mørkere, er det også gået op for mig hvor meget identitet der sidder i håret. Det må virkelig være overvældende for de der oplever at tabe det.
Forleden shoppede jeg i sportmaster, hvor jeg skulle oplyse min mailadresse. Ekspedienten kiggede underligt på mig og sagde han ikke kunne kende mig med de nye hår. Morsomt.
De sidste tre år har jeg gået med tanken om at jeg ville forsøge at nå tilbage til min egen hårfarve, men med 15 år på bagen med lyse striber tog det lidt tid før jeg turde. De første 14 dage var farven meget mørkt. Herefter smuttede jeg en tur på solferie hvor det nærmest blev orange af solen. For under det mørke ligger jo stadig det lyse, som vil blive ved med at trække frem så længe solen skinner. Min frisør tonede det koldere, og farven blev fin igen. Planen er nu at det forhåbentlig matcher min egen hårfarve der gror ud, indtil nu har jeg ingen udgroning i bunden.
Nogle dage får jeg ærlig talt et chok når jeg ser de mørkespidser hvile på min skulder. Og når jeg visualiserer mig selv i et outfit, er det også med lyst hår. Det er ret skørt hvor dybt det ligger i mig.
Mon nogle af jer har prøvet det? Eller er gået den modsatte vej fra mørk til lys?

Langt de fleste dage er jeg glad for den nye farve. det får mit hår til at fremstå kraftigere, og sundet at se på. Sundere skulle det også gerne blive på sigt, hvis jeg kan undgå at farve det. Jeg fifler dog lidt med nogle tanker om at få det lidt lysere i spidserne. Samtidig forsøger jeg at prædike for mig selv, at jeg skal vente til efter vores dreng er født.
Kan jeg ikke få lidt ærlige kommentarer fra jer læsere. Skal jeg beholde det som nu? Få lyst i spidserne når jeg har født, eller gå tilbage til det lyse hår? <3