Kødfri uge – hvordan gik det?

8ea67b38-b470-41cf-8c21-e07dec9336bb307aebfd-99e1-4ad6-bf1d-4900df9a5e3f
Annonce for ezypro

I fortjener en update på denne, og en ærlig en af slagsen. For vores lille kød-fri-uge-projekt gik altså ikke helt som håbet.
Ezypro havde udfordret mig og familien til at leve som vegetar i 7 dage, og min første tanke var at det var en fremragende ide. Hvorfor ikke 14 dage egentlig?

Vi gik igang en mandag, sådan er det jo ofte når man sætter sig et mål. For ugens første dag, føles som en naturlig start.
Lasse og jeg har i forvejen kørt med på #meatfreemonday bølgen, så et par opskrifter til aftensmaden havde jeg da allerede i ærmet. Men hvorfor overhovedet leve som vegetar i syv dage, hvilken mening giver det? Enten er man vel vegetar, veganer eller også spiser man kød? Altså med mindre man er flexitar, som nu om dage også er blevet et begreb. Kan i finde hoved og hale i det?

Vores formål med “meatfreemonday, er primært baseret på at skære ned for mængden af kød som er en stor spiller i vores madbudget. Et budget vi gerne vil nedskalere, hvilket kan være svært når man overvejende køber økologisk, og går op i kvalitet. Dertil er det heller ikke gået vores næser forbi at miljøet trænger til en kærlig hånd, og kan vi bidrage ved at skære ned på vores kødforbrug så gør vi da gerne det.
Et sidste argument er, at de kødfrie dage inspirerer os til at udforske nye opskrifter og retter. Ofte bygger man sine måltider op omkring kød, men sådan behøver det ikke at være.

De første dage gik egentlig fint. Jeg kendte i forvejen de veganske produkter fra Ezypro – power porridge som jeg fik til morgenmad, og moringa shake til efter mine træninger.
Faktisk er de to produkter veganske og en god kilde til protein, som er en af de ting man ofte påpeger at have fokus på når man lever som vegetar eller veganer.
De resterende måltider gik også fint, i kan eventuelt kigge på de opskrifter jeg har linket til nederst hvis i søger inspiration.
Men efter nogle dage måtte vi smide håndklædet i ringen, overskuddet var ebbet ud af os. Det tog for meget energi og tid, at gå all in fra den ene dag til den anden.
Set i bakspejlet er det vanvittigt at jeg troede 14 dage snildt kunne gå. Og med vilje når man selvfølgelig langt, men the major problem er dét med at ændre livsstil på et døgn. Ingen kan overholde det, om det så handler om at begynde at træne, eller at leve sundere, skære ned på sukker, koffein what ever. Den eneste måde at nå sådanne mål er ved stille og roligt at ændre på sine vaner. Så nu fik jeg lige prædiket lidt af det, jeg plaprer løs om til mine klienter når de kommer med et mål de vil nå.

Nu har jeg haft lidt mere tid til at tænke over det siden vi ‘gav op’ – sikke et trælst udtryk egentlig! Og planen er stadig at køre videre med en kødfri dag, og at have i baghovedet at alle ores måltider ikke nødvendigvis behøver at indeholde kød. Igår lavede vi panini til frokost, med avocado, pesto og mozeralla. Mums!

Lidt inspiration til nogle skønne kødfri opskrifter i bør prøve.

Massam Curry fra Valdemarsro

Cannelloni med spinat og mozzarella fra Valdemarsro

Burger med bøf af sorte bønner min egen opskrift

Veggiedeller (to opskrifter) fra Julie Bruun

Chili sin carne fra Mayadroem

01ec7dc7-9a2f-419e-8c34-4296a5b6ac1d