Hvilken juicer skal man vælge?

Hvilken juicer skal man vælge?
Efteråret er en tid hvor snotnæser for alvor trænger sig på, og inden længe begynder kulden for alvor at bide. Heldigvis kan vi her i familien se frem til en tur øst på mod varmen og d-vitamin, men indtil da klæder vi os godt på med en masse vitaminer i forklædning som grøntsagsjuice. For vores nye juicer er ankommet, og hvor er det bare en fremragende maskine.
Og jeg skylder jer en tak, for det var var jo egentlig jer der rådgav mig. I var stort set alle enige da jeg spurgte, så valget faldt på en Witt by Kuvings C9600 whole slowjuicer.

hvilken juicer skal man vælge?Vi har tidligere haft den slags juicer som man kalder en saftcentrifuge. En Philips Easyclean, som trods navnet er mere besværlig at rengøre end vores nye juicer. Forskellen udover prisen er desuden, at iltningen af juicen er større i en saftcentrifuge og derved går flere vitaminer tabt når juicen presses. Sammenlignet med vores Witt by Kuvings juicer, synes jeg den er et skrummel og så skal det vel også nævnes, at den gik i stykker efter 4-5 måneder. Derfor var vi på udkig efter en ny af bedre kvalitet, der kan holde til at blive brugt flere gang om ugen.
Witt by kuvings C9600 er i et andet prisleje, men man får også en juicer af langt bedre kvalitet. Den er fylder mindre og er en pæn maskine efter min mening, hvilket betyder at den hjemme hos os står fremme i køkkenet. En vigtig faktor, for skal vi tage den frem fra skabet hver gang der skal juices, så får vi den ikke brugt.

Witt by kuvings C9600 3979,- hos med24.dk

Som jeg skrev i mit indlæg ‘At få børn til at spise flere grøntsager‘, så er Amilia også glad for juiceren. Så glad at hun her til morgen pegede på den, da jeg stod og lavede hendes morgenmad. Forleden lavede jeg gulerod, broccoli og spinat juice, og hun drikker det med lynets hast, også selvom der ikke er frugt i til at søde det. Jeg synes det er et super supplement til de grøntsager vi ellers giver hende, for dem kan hun godt rynke på næsen af når de serveres på en tallerken.

Jeg eksperimenterer og freestyler en del når jeg juicer. Men derfor skal i da ikke snydes for to opskrifter, som i kan tage udgangspunkt i. De er blevet delt med jer før, men nu får i dem altså igen da de stadig er skønne.

DEN GRØNNE (1 glas)
80 gram spinat
2 æbler
1/4 citron

DEN RØDE (1 glas)
2 rødbeder
2 store gulerødder
2 æbler
1/2 citron
evt 1 cm ingefærrod

hvilken juicer skal man vælge?