At rejse væk fra sit barn

at rejse væk fra sit barnDet med at rejse væk fra sit barn, det er altså svært. For ikke så længe siden var jeg jo et smut på Malta fra fredag til mandag. Hjemme en enkelt dag og så videre til Skagen tirsdag til torsdag. Praktisk talt 7 dage uden Amilia og så alligevel ikke helt. For jeg var jo hjemme og om mandagen, hvor jeg kørte direkte fra Billund lufthavn og ned til vuggestuen for at hente hende.
Malta var ren ferie med mine søstre og da turen i sin tid var booket, blev jeg inviteret til skagen af den kære Ole Henriksen – en kombination af arbejde og fornøjelse, men en tur jeg ikke kunne takke nej.

Indrømme må jeg dog at det vendte sig i min mave, altså det med tanken om at være væk fra hende så mange dage. Også selvom jeg udemærket er klar over, at Lasse er verdens bedste far for hende. Jeg tror det er følelsen af ikke at være der for hende der gjorde ondt. Når man så ovenikøbet ved at hun ikke forstår hvorfor jeg er væk, hvor lang tid jeg er væk og at jeg selvfølgelig kommer tilbage så gør det lidt ekstra ondt.

To af mine veninder med børn der er ældre end Amilia, har endnu ikke prøvet at rejse væk fra deres børn flere dage i træk. Så jeg er tydeligvis ikke den eneste der synes det er svært.
Allerede nu går jeg og bekymrer mig lidt, over næste sæson på Marbella Fitness Camp. For de sidste to camps jeg har afholdt dernede har Amilia være med på. Og selvom jeg har en skøn babysitter i Maya, er det stadig en stor mundfuld at have Amilia med. Det er udelukkende når jeg underviser at Amilia ikke er hos mig, og anderledes ønsker jeg det heller ikke. Modsat rejser jeg heller ikke til Marbella for kun at undervise, jeg er der også være at være tilstede for deltagerene når vi ikke træner. Så sidst forsøgte jeg mig med at være 100% på for Amilia og 100% på for de 30 deltagere. Måske andre mødre der læser med, kan sætte sig ind i situationen?
Selvom jeg nyder det i fulde drag er det hårdt, og måske bedre for Amilia at blive hjemme hos Lasse. Eller er det, til den tid er hun to år? Det er svært at blive enig med mig selv, kan i nok høre.

Om der er nogen pointe med indlægget her, det ved jeg egentlig ikke. Men jeg fik i hvert fald luftet mine tanker. Og i er mere end velkomne til at dele råd eller egne oplevelser. Jeg tager imod med kyshånd. <3