Træning og graviditet

Træning og graviditet Det er efterhånden længe siden, at jeg har skrevet et indlæg om træning og graviditet. Og faktisk har jeg flere gange taget mig selv i at savne det. For det er stadig noget jeg brænder enormt for.
Næste gang jeg skal være gravid, har jeg ikke tænkt mig at det skal være anderledes end sidst. For der er jo så mange fordele ved at kombinere de to.
Flere af mine veninder har trænet en del under deres første graviditet, men en del mindre under graviditeten med deres andet barn. For pludselig er der jo mindre tid en da man endnu ikke var blevet forældre.
Jeg kan godt forstå at det kan være svært at få det hele til at hænge sammen, jeg tror det er de færreste der føler at de har oceaner af tid i deres hverdag. Derfor har jeg allerede nu tænkt, at det må blive en masse træning herhjemme. Ikke fordi vi har planer om barn nummer to nu, men sådanne tanker går jeg bare og gør mig alligevel.

Træning og graviditet Amilia er noget af en krudtugle, Faktisk har Lasse spurgt om jeg næste gang, ikke kan skrue lidt ned for træningsmængden. Man siger nemlig at en aktiv graviditet giver aktive børn 😉 Jeg ved ikke hvor meget sandhed der er over det, men derimod ved jeg at Amilia har fuld fart på. Hun er ikke typen der kan sidde stille og fordybe sig, hun skal bruge kroppen når hun leger. I bund og grund er det jo super herligt, og det gør mig glad at hun har et højt energi niveau. Anyways det var et lille sidespring…
Træning og graviditet Indlægget var egentlig fordi jeg faldt over nogle undersøgelser, som jeg gerne vil dele med jer.
Det forholder sig nemlig sådan at kvinder der er fysisk aktive før og under graviditeten, har færre gener i forbindelse med at være gravide. Og hvem vil ikke gerne slippe for det?
Man fandt i en norsk undersøgelse ud af at aktive kvinder oplevede at have færre tilfælde af kvalme, træthed, væskeophobning, kramper i benene og bækkenløsning. Man har også fundet ud af at træning forebygger ryg og bækkensmerter i graviditeten.
Jeg siger ikke at man kan vide sig 100% sikker, hvis man ‘bare’ sørger for at få trænet. For vores kroppe er jo forskellige, men jeg synes bestemt der er grund til at tage udgangspunkt i den viden der er på området. Desværre synes jeg stadig, at det er de færreste der er bekendte med hvor gavnligt det er.

Træning og graviditet I en anden dansk undersøgelse jeg stødte på, delte man kvinder med bækkensmerter og kvinder uden bækkensmerter op i to grupper, hvor det viste sig at dem MED smerterne havde dyrket mindre motion før graviditeten en dem UDEN smerterne. Det tyder altså på at man kan gøre sig selv en rigtig god tjeneste, hvis man sørger for at holde sig aktiv også inden bliver gravid.
Skulle i få lyst til at komme igang med træning under graviditet, så kan i tage et kig på min bog. Den tager hensyn til at nogen aldrig har trænet før, men gerne vil igang og der er også træning for dig der allerede er i træningscenteret flere gange om ugen. Jeg har fået en masse god feedback og især er der mange der påpeger at den giver dem tryghed omkring det at være aktiv med babybule. Det gør mig helt enormt glad! Bogen kan erhverves her.

Da jeg selv var gravid, elskede jeg at følge med hos andre gravide og især dem der også var aktive. I øjeblikket er min veninde Line gravid. Line er også personlig træner og blogger lige her, hvis i kunne tænke jer at følge med.

Træning og graviditet
* Nordhagen & Sundgotborgen 2002
** Larsen et al. 2000
*** Ostgaard et al 1994