Intervalløb virker fantastisk på de overflødige kilo

Intervalløb virker fantastisk på de overflødige kiloDet er nu lidt over tre måneder siden at Amilia blev født. På søndag skal vi holde barnedåb og vi glæder os helt vildt til hendes første store dag, hvor vores familie kommer for at fejre hende.Lige nu ligger jeg i vores seng med hende, under min dyne, hvor hun fik lov til at sove efter sidste gang mælk. Hun plejer at vågne kl. 06.00 eller tidligere, men sover stadig og klokken er nu 07.00.

I dag skal vi en smut til Aarhus og afprøve et hold hos crossfit Copenhagen, hvor jeg er blevet medlem. Jeg har længe haft en drøm om crossfit og opdagede at de havde et MOMS hold, så nu er jeg blevet medlem. Kort fortalt er holdet for kvinder der har født, med mulighed for at tage babyer med. Jeg glæder mig vildt og skal nok fortælle nærmere om oplevelsen senere.

Jeg er netop begyndt på intervalløb igen! Indtil nu har jeg lavet metcon med redskaber men holdt igen med intervalløbet, da kroppen lige skulle være helt klar. I sidste uge startede jeg og da jeg skruede tempoet på løbebåndet op kildede det i maven. 😀 Så har man altså savnet det! Jeg har løbet 30/30 (sprint/pause) og 15/15 (sprint/pause) i 15-20 minutter efterfulgt af styrketræning. Skulle der sidde nogle nybagte mødre derude, eller andre som gerne vil forbedre deres form, så er det bare igang for intervalløb virker fantastisk på de overflødige kilo!! Som nybagt mor har man heller ikke oceaner af tid, og en gang interval træning behøver ikke tage mere end 15 minutter. Hvis man ikke har tid til specielt meget træning, så er det altså med at holde pulsen skyhøj når man er afsted.

I øjeblikket har jeg egentlig ikke et behov for at tabe mig, men der skal tilgengæld bygges lidt styrke og muskelmasse op igen, som jeg har mistet. Og så er jeg bare helt statisk når jeg har løbet rigtig stærkt, det giver den vildeste følelse i kroppen af sejr! Især når man på de sidste løb tænker at man ikke kan mere, men alligevel gennemfører. Jeg havde ikke lige et billede fra mit løb, så i fik i stedet et af mig på romaskinen. Intervallerne kan selvfølgelig også laves her. 🙂

♥ 2XU tights her

Indeholder affiliate links