5 favorit bloggere

13616205_10154207745871745_810742066_oFør jeg selv begyndte at blogge læste jeg andre blogs, det gør jeg stadig. Nogle hænger dog mere ved end andre, enten fordi personerne bag fascinerer mig, har en masse på hjertet, tager fede billeder eller inspirerer mig. Mine 5 favorit bloggere vil jeg derfor dele med jer. Måske følger i dem allerede?
mayadroem
Mayadroem er en blog jeg elsker at følge. Maya er en aktiv pige som jeg selv, med et kæmpe smil på læben. Hendes blog byder på et hav af lækre og sunde opskrifter. Opskrifterne er nemme at lave og man skal ikke diverse markeder, for at skaffe alle ingredienserne. Maya både styrketræner og løber, hun skriver ærligt om sin livsstil og tanker om sundhed. Og så formår hun virkelig at motivere til en sundere hverdag gennem bloggen. Heldigt for mig, har jeg lært Maya at kende og elsker at tilbringe tid sammen med hende. Så i fremtiden kan godt forvente at se mere til Maya på bloggen her.    
Jannideler
Janni Delér er en svensk blogger bosat i Monaco, med hendes kæreste som er professionel skiløber. Jeg elsker bloggen for de helt ekstremt flotte billeder i alverdens farver. I perioder hvor jeg har travlt, får jeg ikke altid læst på hendes blog, men billederne bladrer jeg altid igennem. Hun rejser meget og oplever de mest fantastiske steder, samtidig med at hun altid bærer de lækreste outfits. 
bachbak Bachbak er en forholdsvis ny blog med Diana bag roret. Diana kender jeg privat fra FCM, hvor både Lasse og Dianas mand (Kristian Bach bak) startede og afsluttede deres fodboldkarriere. På bloggen fortæller hun om hvordan fodbold er følelser! Og hvordan man som familie påvirkes af branchen, med alt hvad der hører med. Man kommer bag facaden, hvor Diana fortæller ærligt om det at være fodboldkone/familie. Diana skriver på en måde, så man virkelig kan sætte sig i hendes sted. For folk der ikke kender til andet end gamet på banen, er mange af hendes indlæg sikkert en øjenåbner.
Fitnrun
Fitnrun er en dejlig blanding af løb, baby, hus, sundhed og familieliv. Camilla har en stor passion for løb, og er samtidig super dygtig til det. Hun formår at løbe halvmarathon 6 måneder efter sin graviditet, med en tid på 1:43 – hvor sejt er det lige! Hun har gennem min graviditet været en stor inspiration for mig, da hun med sin datter Fleur stadig formår at koordinere hverdagen, så der er plads til at være aktiv og sund. På hendes blog finder du desuden hendes fødselsberetning, som er helt fantastisk hvis man skulle have lyst til at læse sådan en. Camilla har jeg netop mødt for første gang, gennem en netværksmiddag med Bloggers Delight få dage før jeg fødte. Forhåbentlig er det ikke sidste gang vi stikker hovederne sammen.
Camillarigmor
Camilla Rigmor faldt jeg i sin tid over på instagram. På daværende tidspunkt boede hun i det smukkeste røde stråtægthus, fyldt med royal copenhagen. Hun elsker dyre ure, store biler og  gammel vin. Hendes stil er super sprød og læser man bloggen, mærker man hurtigt hvordan hendes personlighed skinner igennem. Hun er sin egen og det elsker jeg hende for (hvis man kan sige det, om en person man ikke kender).