Tid til at fylde sig med kulhydrater

IMG_2746-2Nogle uger inde i graviditeten spurgte min søster Sanne mig, om jeg havde anskaffet mig en bog så jeg kunne følge med i barnets udvikling uge for uge. Da hun selv var gravid for 9 og 11 år siden, synes hun nemlig det var enormt spændende at følge med i. Med et smil på læben måtte jeg fortælle hende, at sådan noget selvfølgelig fandtes på en app i dag. De første mange uger kiggede jeg utrolig meget på app’en, faktisk har jeg to forskellige. Den ene hedder Sprout og den anden er fra Libero. I dag kigger jeg et par gange i ugen og læser hvad der står. Jeg tror mit fokus har ændret sig til at bygge rede, frem for at læse en masse som jeg gjorde i starten. Alligevel har jeg gået og tænkt lidt over noget der stod i den ene nemlig “Tid til at fylde sig med kulhydrater” og “Det er tid til at begynde at spise masser af kulhydrater som pasta og brød” Hmmm, jeg kan ikke lade være med at være en smule kritisk når jeg læser det. Jeg er udemærket klar over, at kroppen skal bruge en masse energi under fødslen. Det ville være dumt at tage på fødestuen på tom mave. Men er det ikke at overdrive at skrive, at man skal spise masser af pasta og brød allerede 4 uger før termin. Man sammenligner en fødsel med at løbe et marathon energimæssigt, men mig bekendt så spiser min løbeveninde først ekstra kulhydrater dagen før sit løb. Selvfølgelig er det svært i forhold til en fødsel, da man jo aldrig ved hvornår den går igang, men skulle jeg fylde mig med kulhydrater fra nu og de næste 3, 4 eller måske 6 uger, så kan jeg vist godt forvente at det sætter sig de forkerte steder. Nu fungerer kroppen jo sådan at når kulhydratdepoterne er fyldte, så bliver overskydende kulhydrat omdannet til fedt. Desuden påvirker store mængder kulhydrat insulinniveauet, som gerne skulle ligge stabilt gennem hele dagen for ikke at blive uoplagt, træt, få humørsvingninger osv. I stedet for at fylde med med kulhydrat allerede nu har jeg været ude og købe lidt snacks, som kan være gode når veerne går igang. Fx frugtstænger, grove havrekiks, energibars og juicebrikker. Mon ikke kroppen så er mere end tilfreds, hvis jeg fortsætter en sund og varieret kost de sidste uger. Der skal selvfølgelig også være plads til at hygge sig, så i torsdag var vi forbi Yogo for at få en velfortjent yoghurtis nam nam!