Sundere Jordbærtærte

IMG_1673 IMG_1677 IMG_1678
Min søster postede igår et billede af en jordbærtærte, som skulle nydes i deres nye hus. Mine tanker kredsede derfor om jordbærtærte i timerne efter. Mig afsted i Føtex og handle ind til en sund jordbærtærte. Vores lørdag aften blev i den anledning brugt på hygge med film og lækker tærte.

Tærtebund

200 g dadler
150 g mandelmel
85 g økologisk smør eller kokosolie
2 æg
1 tsk vaniljepulver

Topping
85 g chokolade sukkerfri
En bakke jordbær

Kagecreme
1 æggeblomme
150 g kokosmælk
45 g sukrin
1,5 tsk vaniljepulver
3 spsk maizena
200 g græsk yoghurt

Fremgangsmåde
1. Tænd ovnen på 175 grader
2. Dadler, mandelmel, smør æg og vaniljepulver blendes i en skål
3. Massen fordeles i en smurt tærteform og sættes i ovnen i 35 minutter
4. Æggeblomme, kokosmælk, sukrin, vaniljepulver og maizena røres sammen i en lille gryde og bringes i kog i 5 minutter. Vigtigt at du rører i gryden hele tiden.
5. Tag gryden af varmen og sæt den på køl. Når cremen er kold tilsættes græsk yoghurt
6. Når tærtebunden er færdig, smeltes chokoladen i en gryde og fordels på tærtebunden. Sæt den herefter på køl
7. Når kagecreme og tærtebund har kølet i køleskabet, kan tærten anrettes med creme og jordbær.