En træning som gravid

IMG_0110Efter morgenmad og den obligatoriske gåtur med hunden, kørte jeg ned i byen for at finde en kjole til på lørdag. Vi skal holde Lasses 30 års fødselsdag og min babybule, er ved at vokse ud af det meste af mit pæne tøj. Synes det er enormt svært at finde pænt tøj til graviditeten, det tøj jeg plejer at kunne lide passe jo ikke til min kropsform i øjeblikket. 🙂 Priser mig lykkelig over at jeg kommer til at være højgravid til sommer, hvor jeg forhåbentlig kan hoppe i en masse kjoler.
Kjolen til lørdag blev ikke fundet, da Mamalicious ikke er til at støve op i Silkeborg, og H&M’s udvalg til gravide var meget begrænset. Øv. Heldigvis har jeg en oversize kjole jeg kan hoppe i.
I stedet kørte jeg videre i træningscenteret, hvor jeg fik lavet 15 minutters intervaltræning på cykel. Jeg skiftede mellem 20 sekunder med fuld knald på, og 40 sekunder i normalt tempo. Det giver altså den bedste følelse at få sved på panden, selv som gravid i uge 26. Det kan jo være svært nok at forholde sig til, at kroppen i øjeblikket har sit eget liv. Så min træning har en enormt positiv effekt på mit energiniveau, mit humør og min velvære. Velvære lyder måske sådan lidt ‘spirituelt’, men jo længere jeg kommer i gravidteten, desto mere mærker jeg forskellige begrænsninger. Man er altså ikke lige så let på tå som før 😉 Derfor giver min træning mig en enorm tilfredsstillelse.
Efter de 15 minutter på cyklen, hentede jeg lidt kettlebells som blev centrum for resten af træningen. Øvelserne har jeg skrevet nedenfor i den rækkefølge jeg kørte dem.

Dagens træning som gravid
Intervaltræning
15 minutter på cykel 20sek/40sek

3 runders styrketræning med kettlebell
Kettlebell swing x 20
Squat med kettlebell x 10
Kettlebell swing med én arm x 20
Dødløft med kettlebell x 10
Kettlebell clean and press x 20
Back step lunges med kettlebell x 20

Afsluttende øvelser i maskine og på gulv
3 x 10 gentagelser i benpres maskinen
3 x 10 bækkenløft for at styrke mavens indre kerne muskulatur, som er under ekstra pres når man er gravid.

Sig til hvis i vil have øvelserne filmet! Så gør jeg det imorgen 🙂