Når jeg ikke orker at lave aftensmad

FullSizeRender-3
Her i Silkeborg kunne vi godt bruge lidt flere lækre caféer med sund mad eller sund takeaway. Da jeg boede i Aarhus var udvalget noget større. Det benyttede jeg mig især af på dage, hvor jeg ikke orkede at lave aftensmad. Sådan en dag har jeg i dag. Lasse er hos en kammerat, hvilket betyder at min motivation for at stå i køkkenet ikke ligefrem er stor. Synes altid det er langt mere spændende at lave mad, når det ikke kun er til mig selv og vi kan sidde sammen og spise. Underligt? Hvis du har det på samme måde, har jeg delt lidt simple tips til hurtig og sund aftensmad. Vi har altid æg, grøntsager, skyr og frugt som fast inventar i vores  køleskab, tænker måske mange af jer har de samme ting på køl?

Når jeg ikke orker at lave aftensmad, bliver det derfor gerne noget hurtigt
* Æggekage med de grøntsager vi har i køleskabet
* En stor portion skyr med fx havregryn, æbler, nødder og chiafrø
* Rester som vi er blevet gode til at fryse ned i 1 pers. størrelser, da ingen af os gider lave mad når vi er alene. I dag fik jeg fx oksekødstærte.
* Salat som takeaway. Måske en lidt dyr løsning hvis det er ofte, men da vi prioriterer at få sund mad bruger vi gerne pengene her.

Et andet alternativ til, hvis man ikke orker at lave aftensmad, er måltidskasser! På Findmåltidskasse.dk kan man nemt og hurtigt se hvilke måltidskasser der findes samt hvad de koster, se mere her: Findmåltidskasse.dk

Tilføj gerne dine tips til nem aftensmad i kommentarfeltet, hvis du har lyst til at dele dem med mig. 🙂