Hvad er det lige huden prøver at fortælle?

8
t1
Jeg har allieret mig med Tina Lykkegaard, da jeg efter anbefaling fra veninde begyndte at følge hende på instagram og sidenhen også hendes blog. Tina inspirerer og vejleder med sin viden til sund og flot hud og er bl.a skribent hos ChriChri. Kender i hende ikke allerede, kan i få fornøjelsen af hende her.

Om mig
Skønhedsbranchen har mange ting at byde på, og efter mine efterhånden snart otte år i branchen, har jeg fået en masse viden og gjort mig en masse erfaringer på godt og ondt. De gode erfaringer vil jeg enormt gerne dele med dig, da min passion er at guide kvinder og mænd, store som små til en skøn, flot hud ved at skabe indre balance i kroppen. Det er nemlig enormt vigtigt for mig at vejlede på ærligste vis og give en effektfuld vejledning.

Hvad er det lige huden prøver at fortælle?
Vi tænker ikke over det, men faktisk prøver huden at fortælle noget om vores indre tilstand ved at der altid kommer urenheder på hagen eller måske du er plaget af små knopper i panden? Det kan også være de mørke rander under øjnene eller små bumser mellem dine bryn, som du bare ikke få bugt med? Eller de irriterende hudorme på næsen? Alt sammen er hudens desperate måde, at kommunikere med dig.

Faktisk synes jeg er det er enormt ærgerligt, at vi ikke bliver oplyst om dette når vi køber skønhedsprodukter, da rigtig mange oplever at ingenting virker og at de køber sig fattige i det ene mirakelmiddel efter det andet. Det er lige netop dette der er min mission. Det skal være slut med at købe noget der ikke passer til dig, men derfor skal du også vide hvad der kan være årsagen til dine bekymringer i stedet for at symptombehandle hele tiden. Når man først finder årsagen er det langt nemmere at komme problemet til livs. Jeg vil forsøge at guide dig igennem hudens udfordringer og fortælle hvad det betyder.

Hvis du døjer med urenheder/knopper/rødmen i panden kan det være tegn på at din fordøjelse er på overarbejde. Fordøjelsen har simpelthen svært ved at følge med. Det første sted du skal sætte ind hvis du ønsker en skøn flot hud er fordøjelsen. Hvis den ikke spiller tip top vil affaldsstofferne fra tarmene lagres i huden. Kroppen prøver at beskytte sig selv ved, at få affaldsstofferne ud gennem huden og det kan give problemer med urenheder/knopper/rødmen. Et tilskud af mælkesyrebakterier er et must. Det faktisk et af mine favorit kosttilskud da det dæmper rødmen og irritation i huden, samtidig med at det hjælper fordøjelsen godt på vej. Jeg er rigtig glad for Pureharma synbiotics SB3 hvor du dagligt tager en halv til en hel sticks. De smager faktisk ret godt. Det kunne også være Biosyms Symbioflor hvor du tager 2-4 kapsler dagligt sammen med mad.

Hudorme på næsen kommer som oftest af ustabilt blodsukker. Hvis vi indtager for hurtige kulhydrater kan kroppen ikke følge med. Her er det vigtigt at spise lidt nødder til mellemmåltiderne, da det holder blodsukkeret stabilt.

De mørke rander under øjnene er tegn på at dine nyrer er en smule belastet. Her vil det være super godt at starte dagen med et stort glas vand med lidt presset citron. Det starter nemlig kroppens naturlige udrensningsproces. Man kan faktisk sige at det er kroppens indre brusebad.

Hvis dine bekymringer går på at huden er tør lige meget hvor meget du smøre dig, så er det de gode fedtsyre du skal have indefra. Vidste du at hele 80 % af huden skal smøres og repareres indefra? Det er altså ganske meget og derfor vil du også se god effekt ved at tage en ren omega 3 dagligt. Det hjælper til at fugte huden, men den er også super til at dæmpe rødmen og irritation i huden. Jeg er rigtig glad for Nordic Naturals i flydende form. Tages morgen og aften.

Urenheder mellem brynene kan være tegn på at din lever kæmper lidt ekstra. Drik en masse brændenældethe da det virker (H)udrensende. Du må rigtig gerne erstatte en liter af din daglige væske med brændenælde for bedst effekt. Det er en af mine yndlings the’er, da den har så gode egenskaber. Du kan købe ren brændenældethe eller købe en blandet med pebermynte fra Clipper.

Urenheder på hage og kæbepartiet er oftest hormonrelateret. Spis nærende med fedtsyre fra omega 3 sammen med nødder, frø, kerne dagligt og overvej din præventionsform, hvis du bruger dette. Det kan være årsagen til problemet.

Hudens fjende er sukker, alkohol, hvedemel, koffein og komælk. Det er oftest disse fødevarer som skaber ballade. Forsøg at holde lidt igen for at se, hvordan din hud reagere og gerne mindst 6 uger.

Skriv endelig hvis i har spørgsmål, så forsøger jeg at svare jer.

Kærligst Tina Lykkegaard
@tinalykkegaard
www.tinalykkegaard.dk