Kosttilskud til kvinder

IMG_9994Er kosttilskud til kvinder overhovedet nødvendige? Spørger du mig får du et ja, uanset om du er kvinde eller mand! Vores kost indeholder ikke den samme mængde næring, som den gjorde før i tiden. Man kan selvfølgelig argumentere for, at man kan dækkes ind gennem kosten, men på nogle punkter vil jeg vælge at helgardere og især hvis man er den aktive type. Der findes en pokkers masse tilskud på markedet. Det kan være pokker svært at finde rundt i, noget er rent hurlumhej og spild af dine penge, imens andre efter min mening er essentielle for din krop. Jeg håber min lille guide kan hjælpe dig lidt på vej. Har du spørgsmål er du mere end velkomme til at stille dem 🙂

Nybegynderen (eller dig der ikke træner)
D-vitamin
M3 (Magnesium og zink)
Fiskeolie O3
Mælkesyre tabletter (probiotica)

Den entusiastiske
D-vitamin
M3 (Magnesium og zink)
Fiskeolie O3
Mælkesyre tabletter (probiotica)
Proteinpulver eller proteinshakes

Den meget seriøse
D-vitamin
M3 (Magnesium og zink)
Fiskeolie O3
Mælkesyre tabletter (probiotica)
Proteinpulver eller proteinshakes
BCAA aminosyre
Kreatin

Forklaring af de forskellige tilskud (Så simpelt som muligt) 😉

D-vitamin er især vigtigt som kosttilskud når man bor i norden. Solen er en stor kilde til d-vitamin, men desværre skinner den ikke så meget i Danmark som længere syd på. Undersøgelser viser at 500.000 danskere er i betydelig underskud af d-vitamin. D-vitamin finder man også i fed fisk, æg, kød og nogle typer mejeriprodukter. Vitaminet giver dig et stærkt immunforsvar og styrker tænder og knogler. Da D-vitamin er fedtopløselig, er det vigtigt at få det sammen med fx koldpresset kokosolie, som i udgaven fra Purepharma jeg har henvist til.

M3 indeholder mineraler som magnesium og zink. Begge hjælper med at genopbygge muskelvæv efter træning. Har du svært ved at falde til ro om aftenen, eller sover du dårligt om natten kan M3 have en god effekt, da det virker beroligende. M3 bidrager også til omsætningen af fedt, kulhydrat og protein.

Fiskeolie O3 indeholder EPA & DHA som er rigtig godt for bl.a vores led, hud, hår, hjerte og hjerne. Derudover virker det godt på betændelse og irritation. Fiskeolie aktiverer desuden et enzym i leveren der øger fedtforbrændingen. Der findes mange varianter på markedet. Sørg for at købe en af god kvalitet!

Mælkesyre (probiotica) er bakterier der hjælper med at fordøje vores mad, og optimere optagelsen af de næringsstoffer i kosten. Hvis vil tabe dig/bygge muskelmasse eller blot holde dig sund, er det vigtigt at fordøjelsen virker optimalt så kroppen får det den har brug for.

Proteinpulver vil de fleste have gavn af, alligevel har jeg ikke sat det på til nybegynderen da for mange kosttilskud kan virke overvældende. Er du nybegynder er de andre ‘basis kosttilskud’ vigtigere at have styr på, før du investerer i proteinpulver.
Det er især relevant for folk der ønsker at opbygge muskelmasse, da det hjælper kroppen med at restituere efter træning Jeg bruger oftest whey protein da det har en høj biologisk værdi, som betyder at kroppen har nemt ved at optage det. Er du ude efter en lavere fedtprocent, er proteinpulver stadig en god ide. Protein mætter mere end fx kulhydrat og hjælper med at holde på din muskelmasse under et vægttab. Du kan sagtens få rigeligt med protein gennem din kost, men mange er glade for proteinpulver da det er nemmer at have med i tasken til efter træning, end en kyllingefilet eller en dåse tun. 😉
Derudover er det fantastisk at bage med, hvis man ønsker at lave sundere desserter og kager.

BCAA aminosyre drikkes under træning for at sikre, at man ikke nedbryder muskelmasse. Især hvis du træner meget og hårdt, kan det være en ide at supplere med BCAA. Dog indeholder proteinpulver også BCAA ligesåvel som en proteinrig kost. Når jeg har dyrket cardio på tom mave for at minimere min fedtprocent, har jeg altid brugt BCAA for at beskytte min muskelmasse. I kan læse mere om fastende cardio her

Kreatin er et super kosttilskud hvis du ønsker at øge din styrke og musklemasse. Det er et af de eneste kostilskud der har dokumenteret effekt på muskelvækst. Kvinder skal absolut ikke være bange for kreatin, vi har ikke samme hormonelle profil som mænd, og bygger derfor ikke muskelmasse lige så hurtigt. Du behøver ikke være bange for at vågne med kæmpe arme eller lår 😉 Tværtimod kan det booste dine resulater. Husk at øget muskelmasse, giver dig en bedre forbrænding. Ergo bliver det nemmere at tabe sig.

Der findes selvfølgelig flere kosttilskud end dem jeg har nævnt her. Jeg får selv en proteinbar i ny og næ, dog skal du være opmærksom på sukkerindholdet og antallet af kalorier, hvis du ønsker at tabe dig. Her er Quest bars eller Bodylabs Minimum Bars nogle af de mest ‘fornuftige’.
Der findes desuden energidrikke med koffein som Redbull eller NOCCO, som også indeholder BCAA og smager helt fantastisk. I det lange løb er det dog billigere med en kop kaffe eller koffeintabletter, hvis det er energi du søger. BCAA er også billigere på pulver i stedet for ede færdigblandede dåser til 21-22kr stykket.
Der findes ligeledes forskellige varianter af pre-workout på pulver, som skal blandes med vand. Mange af dem synes jeg smager forfærdelig syntetiske! Så det holder jeg mig fra.
Under min graviditet har jeg skåret ned på mine træningsrelaterede kosttilskud, og i stedet suppleret med babyrelevante kosttilskud. (Bare til info så der ikke lyder et ramaskrig, hvis nogle tror jeg spiser/drikker det hele nu) 😉


Indeholder affiliate links