Sunde cookies med chokolade

Sunde cookies med chokolade
Jeg besluttede mig igår for at gå i køkkenet for at bage cookies. Der findes jo intet bedre en knasende og sprøde cookies. Nu var det jo helligdag igår, så jeg måtte bage af de ingredienser vi havde i skufferne. Resultatet blev de skønneste og sunde cookies med chokolade. Alle elsker chokolade cookies og når de så oven i købet kan laves sunde, så kan man jo spise så mange man har lyst til. Kalorier er ikke noget jeg tæller, så jeg kan desværre ikke fortælle hvor mange der er i. Derimod går jeg op i at råvarerne i mine cookies og andre opskrifter er gode, og nogle kroppen kan bruge til noget fornuftigt. Et lille tip hvis du er vild med sunde cookies og alligevel skal igang med at bage, så kan du nemt skifte chokoladen ud med bær, eller flere forskellige slags nødder.

Ingredienser
60g havregryn
30g mandelmel
30g protein pulver med vanilie smag
30g sukrin gold (kan også købes i matas)
50g mandler
1 æg
3 store spsk kokosolie
160g sukkerfri chokolade (Sukrin eller ISIS chokolade kan købes i føtex, kvickly eller helsekost)
1 knivspids salt

Fremgangsmåde
Hak chokoladen groft og del den op i to lige store bunker. Tænd ovnen på 200 grader. Hak mandlerne groft. Blend havregryn i 60 sekunder. Bland havregryn, mandelmel, proteinpulver, sukrin, mandler og æg i en skål. Smelt kokosolien i en gryde eller i microovnen og hæld det i skålen. Tilsæt den ene halvdel af chokoladen, som smelter en smule pga. varmen fra kokosolien. (Giver farve og smag til dejen). Lad dejen stå et par minutter og køle. Vigtigt at dejen ikke er lun når du nu tilsætter resten af chokoladen. Tilsæt lidt salt som fremhæver smagen. Lav 6-7 cookies med hænderne, og placer dem på en bageplade. Bages 10-12 minutter midt i ovnen.
Sunde cookies med chokolade
Sunde cookies med chokolade