Har du selvkontrol?

IMG_9365Her til morgen så jeg et lille sjovt eksperiment lavet af DR P1, som viser hvor svært det er at udskyde sine behov. Fire børn får hver placeret to flødeboller foran sig. Kan de lade være med at spise dem i 5 minutter, får de to mere. Spiser de én flødebolle får de én mere, og spiser de begge får de ikke flere.  ‘Ville du kunne vente med at spise flødebollerne?’ I kan se en video fra eksperimentet her

Min egen selvkontrol har udviklet sig en hel del. Op til mine konkurrencer har jeg levet i mange måneder uden alt hvad der hedder slik, kage, is, brød, pasta osv. Det har været en kæmpe udfordring. Især at sidde i en biograf fyldt med slik- og popcornspisende mennesker, når man selv sad med en snollet kildevand. Jeg kan love jer for, at jeg har haft en indre diskusssion med mig selv haha!

Uden at det skal være så ekstremt, kan det jo stadig være svært at beherske selvkontrol. Nu konkurrer jeg ikke længere, og udelukker derfor ikke bestemte fødevarer fra min kost – alt med måde! Jeg har bestemt lyst til brunsvir til fødselsdage og slik hver fredag aften til xfactor, men har fået langt mere selvkontrol, så nogle gange takker jeg nej. Faktisk er det noget jeg gennem de sidste år, har talt med mange mennesker om. Især når folk er ude efter en sundere livsstil eller et vægttab. En af mine veninder mente ikke at hun havde rygraden til det, men som Sofie Münster også skriver i artiklen fra DR, er selvkontrol ikke medfødt. Det er en mental muskel, der kan trænes op!

Nu skal det ikke lyde som om at jeg er en maskine der altid takker nej, for jeg kan bestemt også ‘falde i’. Men jeg kan nikke genkendende til at rygraden kan trænes, og at resultatet giver pote! Så tab ikke modet derude hvis du har en rygrad som en regnorm. 🙂 Hvornår har i sværest ved at at takke nej eller lade slikket ligge i skuffen?
Personligt synes jeg i nogle situationer, at det kan virke uhøfligt når jeg takker nej. Hvilket i bund og grund måske er åndssvagt.


I onsdags udlovede jeg på bloggen en goodiebag fra magasin, som jeg i dag har trukket en vinder af. Den heldige blev Louise Gross, du modtager en mail fra mig.