Bliv personlig træner

pic_0007Mange har spurgt ind til min karriere som personlig træner. Hvilke uddannelser kræves og hvilken vej jeg er gået. I øjeblikket blomstrer der rigtig mange trænere og coaches op, af forskellig kaliber. Alt efter hvem man vælger, vil der være forskel på kvalitet og værdier.
På samme vis er der forskel på, hvilke uddannelser man vælger. Jeg selv er certificeret som personlig træner af european register of exercise professionals – level 4. Certificeringen er et uddannelsesbevis som gælder i hele Europa.

For at få beviset har jeg gennem Fitness Institute, været igennem tre forskellige forløb. Anatomi og fysiologi, fitness instruktør og personlig træner. Efterfølgende har jeg taget en masterclass i squat, dødløft & bænkpress.
Gennem Active Aid har jeg tage en uddannelse i trx suspension training. Og min seneste uddannelse var i USA, hvor jeg tog level 1 i biosignature, som udbydes af Poliquin Group. Sidst nævnte uddannelse, er en analysemetode over kroppens hormonelle balance, hvilket har betydning for hvor på kroppen man ophober fedt.
Alle uddannelser er for egen regning og ovenstående har en samlet en pris på 46.000,- foruden mine udgifter til udstyr, fly, hotel, bil osv. Desværre er der ingen mulighed for at få S.U. Man kan selvfølgelig vælge at læse idræt på universitetet, fysioterapeut eller sundhed og ernæring, hvor der er mulighed for S.U. Alt efter hvilken retning med ønsker at gå i, kan man supplere med uddannelser inden for personlig træning.

I 2013 oprettede jeg min egen virksomhed, da man i mange fitness centre ikke får specielt gode betingelser, ved at være ansat under dem.
Som selvstændig kan jeg selv beslutte, om jeg ville arbejde 15 eller 70 timer i ugen. Hvornår på dagen jeg arbejder og hvilke ugedage. Desuden kan jeg selv bestemme hvad de forskellige forløb skal indeholde og koste. Er man selvstændig kan man enten leje sig ind i et fitness center, (ved at betale en månedlig husleje). Betale et gebyr pr. klient man træner eller åbne sit eget sted.
Som personlig træner er det dog ikke ensbetydende med, at du udelukkende arbejder med klienter. Siden vi flyttede til Norge (og retur igen), har mit primære fokus været mine tre forskellige bootcamps i Marbella. At formidle sundhed og træning til jer her på bloggen. Og så et sidste projekt, jeg kan fortælle jer om i løbet af foråret. ♥
Stil endelig spørgsmål, hvis i ligger inde med nogle.