Stop med at kalde det kageform!

blog1 blog2
Kageform, hvalen, tyksak eller hvad man nu finder på. Jævnligt ser jeg kvinder i god form omtale sig selv med ovenstående ord, når de poster et billede på instagram.
I mange tilfælde er det kvinder, der efter en fitness konkurrence naturligvis tager på igen. Trods det er de stadig i bedre form end de fleste. Typisk er det billeder hvor man stadig kan se antydning af sixpack, runde skuldre og markerede arme.
Jeg ved af personlig erfaring, at der er forskel på konkurrenceform og på den form man har resten af året. I kan selv se forskellen på mine billeder. Jeg har mere fedt på kroppen på de øverste billeder, men jeg ser da stadig sund og veltrænet ud.

I mine ører associerer jeg ikke hvalen, med sund og veltrænet. Måske er der en snert af humor bag ordene. Eller er det fordi man har svært ved at acceptere de ekstra kilo? Anyways så frygter jeg bare, at det kan påvirke andre kvinder til at få et forkert syn på dem selv. Så en lille bøn herfra. Drop de negative ord, når du er i super form. ♥