Konkurrer mod dig selv!

IMG_4033 2
mave
IMG_4031[vidcore vid=”eiGRmyLf”]
balance
Overkroppen er træt! Faktisk er hele kroppen inclusiv hovedet træt lige nu.
Min træning i Elixia med Lasse var i dag helt i top. Det sidste stykke tid, har vi været gode til at udfordre hinanden med alternative øvelser. Nogle af dem kan i se på billederne og videoen fra i dag.

Øverste øvelse er såmænd meget simpel. Udgangspunktet er det første billede, hvor man ligger med benene i vejret og presser lænden mod gulvet. På det næste billede ses hvordan øvelsen skal holdes i 15 sekunder. (Eller mere)
Vigtigt er det at man holder lænden presset mod gulvet og armene er placeret over hovedet! Man ryster i hele kroppen bagefter.

Næste øvelse er pushups på kettlebells. Har du nemt ved at lave almindelige armbøjninger, så prøv at variere øvelsen, eksempelvis med denne hvor bevægebanen er længere! Jeg kørte så mange jeg kunne, til jeg ikke kunne presse mig selv op længere.

I videoen laver Lasse pushups på en kettlebell. Når den ene arm er placeret højere end den anden, vil man automatisk blive udfordret mere på armen i gulvet. Hvis man er sej laver man et ‘spring’ når man skifter side.

På de sidste billeder laver jeg en core øvelse kombineret med pushups.
Normalt har jeg lavet den med fødderne på gulvet, men i dag ville jeg øge sværhedsgraden og placere dem på en bosubold. Jeg startede med en armbøjning, flyttede herefter kettelbellén fra den ene til den anden side og fortsatte med en armbøjning. Lasse og jeg lavede en lille konkurrence ud af det, hvor vi tog tid på øvelsen med 10 gentagelser. Lasse vandt!

Udover øvelserne på billederne kørte vi benchpress, planke, seated row, shoulderpress, y-raise, chestpress og afsluttede med 10 minutters intervaltræning på løbebåndet. 30 sekunders sprint efterfulgt af 30 sekunders pause x 10. Puuuh!

Det sidste stykke tid har Lasse og jeg konkurreret en del mod hinanden, under vores træninger. Også selvom vores niveau er vidt forskelligt og han er stærkere end mig. Egentlig er det en konkurrence mod mig selv, men i og med at vi tager tid på hinanden eller prøver at lave flest gentagelser, kan jeg mærke at jeg presser mig selv endnu mere!!

Nike top her
Nike sko her
H&M shorts