Vi er flyttet fra Danmark

IMG_8247

Jep den er god nok. Vi er flyttet fra Danmark og det skete nærmest over night.
Lasse spiller jo fodbold og blev dagen før jeg rejste til Marbella, ringet op af sin agent der tilbød ham en lejeaftale i en ny klub. Opkaldet kom ved 22.00 tiden fredag og dagen efter skulle han afsted. Tingene går stærkt i fodboldverdenen.

Imens jeg var stærkt beskæftiget på min Get Fit Bootcamp i Marbella, startede Lasse i den nye klub i Norge. Underlig følelse for os begge. Optimalt havde det vel været at vi kunne tage afsted sammen, men sådan blev det ikke.
Jeg kan desuden fortælle jer at det er en underlig fornemmelse, at skulle beslutte sig på en times tid om man vil flytte til et andet land!

Nu er vi begge kommet til Norge, hvor vi som minimum skal være de næste 3 måneder.
I øjeblikket bor vi midlertidig i en mindre lejlighed, men flytter i det skønneste hus på fjeldet i næste uge.
Da jeg stadig var i Marbella, var Lasse ude og kigge på lidt forskellige huse. Jeg havde lidt panik over ikke at være med haha, men jeg tror han har gjort det godt.
Det ligger på en bjergside, med stor træterrasse og udsigt udover vandet. Kan i forestille jer, hvor meget jeg glæder mig til at se det!

Min tid heroppe skal bruges på en masse spændende projekter. En af prioriteterne bliver selvfølgelig bloggen. Dernæst er jeg blevet partner i en app, som inden længe går i luften. I forbindelse med dette, har jeg en udlands rejse som jeg glæder mig meget til at fortælle jer om. En anden prioritet bliver mine fitness camps i Marbella. I øjeblikket arbejder vi på endnu flere camps og tilbud til jer.
Jeg har endnu to projekter i posen, som der skal arbejdes hårdt på. Desværre er de stadig ‘hemmelige’, men jeg holder jer naturligvis opdateret!