Food shopping i Californien

FullSizeRender 10

Forestil jer en af de der små lækre helsekost forretninger vi har hjemme i Danmark. Sådan en butik bare på størrelse med BILKA, har vi fundet 10 min fra vores lejlighed på Venice Beach. Alt er økologisk, lavet fra bunden og super lækkert! Derudover har de et vanvittigt udvalg af sukkerfrie og glutenfrie produkter.

Inden afrejse havde jeg været en smule nervøs for, hvordan det ville være på diæt i USA. Alle de fristelser og fastfood butikker. Men med en sådan butik om hjørnet er det super lækkert og ekstremt nemt at være på diæt herovre.

I butikken har vi desuden fundet den vildeste salatbar, som vi allerede har været i to gange. En kæmpe nøddebazar og et enormt udvalg af øko frugt samt grønt.
Hvorfor har vi ikke sådan en butik herhjemme? Jeg ville bruge alle mine penge derinde. Godt nok er det også en del dyrere end de almindelige fødevarebutikker herovre, men det er ALLE pengene værd. Skal i et smut til Californien, er butikken helt sikkert et besøg værd!

Mette og Mette giver thumbs up til Whole Foods 😉

FullSizeRender 9
FullSizeRender 8
FullSizeRender 7
FullSizeRender 6