Yoga derhjemme

IMG_3694De sidste uger har været tørlagt med hensyn til min yoga. Desværre – for det gør virkelig underværker for min krop og ikke mindst hovedet, når man træner rigtig meget og har travlt.

De sidste to uger, har jeg ikke haft det store overskud til yoga, når dagens to træninger er klaret. Det skal der laves om på nu, for jeg er vild med effekten.
Gennem hele mit liv har jeg været ret smidig og er det også stadig. Dog oplever jeg, at styrketræningen sætter sine spor. Det strækker ekstra i benene når jeg vil lave en split eller hænderne skal ned og røre gulvet. Den største årsag til at dyrke yoga for mit vedkommende, har dog med nogle helt andre ting at gøre. Det virker utrolig afstressende på mig. Hovedet bliver fuldstændig tømt og fyldt med ny energi. Måske lyder det underligt, hvis man ikke har prøvet det.

Som tidligere nævnt har jeg allieret mig med en Yoga instruktør, som har været forbi mig nogle gange for at undervise mig. Efterhånden kan jeg et par rutiner i kombination med at jeg selv prøver lidt af. Faktisk har jeg også hentet mig en yoga app, som jeg har brugt som inspiration et par gang. Appén hedder All in Yoga og er ret god, da man kan vælge niveauer og typer af yoga. Så har du ikke mulighed for at springe på et yoga hold, kan du eventuelt hente samme app og starte ud derhjemme.FullSizeRender 6