Mine kosttilskud i offseason

IMG_1322 2IMG_0983 2IMG_1323 2

Mange synes kosttilskud kan være en jungle at finde rundt i. Efterhånden får jeg også flere og flere henvendelser omkring hvilke kosttilskud jeg selv bruger. Dette er dog afhængig af sæsonen. Så her har i mine kosttilskud i offseason.

Morgen
3 x O3 fiskeolie
1 x D3 d-vitamin

Under træning
1 scoop BCAA aminosyre
Efter træning
1 scoop whey protein

Aften
2 x M3 (Magnesium + B6 + Zink)

Lidt yderligere forklaring
O3: Fiskeolie EPA & DHA fedtsyrer bidrager til normal hjertefunktion og hjernefunktion. Desuden har fiskeolie en anti-inflammatoriske effekt, hvilket optimerer restitutionen. Derudover aktiverer fiskeolie også et enzym i leveren der øger fedtforbrændingen.

D3: Solen er en vigtig kilde til d-vitamin, men vitaminet er også tilgængeligt i mad som fed fisk, æg, kød og nogle typer mejeriprodukter. D-vitamin bidrager til immunsystemets normale funktion og vedligeholdelse af tænder og knogler.
Undersøgelser viser at 500.000 danskere er i betydelig underskud af d-vitamin.
Da vitaminet er fedtopløselig, er det vigtigt at få det sammen med fx koldpresset kokosolie, som udgaven fra Purepharma.

Aminosyre: Træner du hårdt, kan du risikere at komme i en katabolsk (muskelnedbrydende tilstand). Derfor er BCAA et essentiel kosttilskud da det optages hurtigt. Med aminosyrer optimerer du din muskelopbygning og restitution under træning, med en høj dosis af forgrenede aminosyrer.

Whey protein: Et essentielt kosttilskud efter styrketræning. Whey protein har en høj biologisk værdi og indeholder en stor mængde (leucin, isoleucin og valin), hvilke er vigtige for optimal muskelrestitution efter træning.

M3: Magnesium og vitamin B6 bidrager til at mindske træthed og udmattelse. Derudover bidrager det til et normalt energistofskifte. Zink bidrager til et normalt syre-base-stofskifte samt normal omsætning af fedt, kulhydrater og protein.

Selvom ovenstående er mine basic, kan det allerede virke som en del. I hvert fald for nybegyndere.
Én ting er dog vigtigt at huske. Intet kosttilskud giver dig resultater, medmindre du har styr på din kost og træning!
Det sker ofte at jeg får henvendelser fra folk der spørger “Hvilket kosttilskud skal jeg købe, hvis jeg vil tabe mig?” Svaret er “Intet!” vægttab er ikke raketvidenskab, i bund og grund handler det om plus og minus. Hvad du spiser og hvad du forbrænder. En pille vil aldrig kunne gøre underværker. Så få styr på de vigtige ting før du bruger løs af dine penge.

Inden længe påbegynder min diæt, hvor der bliver suppleret med andre kosttilskud.  Hvis i kunne tænke jer det, skriver jeg selvfølgelig gerne om disse og deres effekt.