Favorit sko til træning

Yoga derhjemme

IMG_3694De sidste uger har været tørlagt med hensyn til min yoga. Desværre – for det gør virkelig underværker for min krop og ikke mindst hovedet, når man træner rigtig meget og har travlt.

De sidste to uger, har jeg ikke haft det store overskud til yoga, når dagens to træninger er klaret. Det skal der laves om på nu, for jeg er vild med effekten.
Gennem hele mit liv har jeg været ret smidig og er det også stadig. Dog oplever jeg, at styrketræningen sætter sine spor. Det strækker ekstra i benene når jeg vil lave en split eller hænderne skal ned og røre gulvet. Den største årsag til at dyrke yoga for mit vedkommende, har dog med nogle helt andre ting at gøre. Det virker utrolig afstressende på mig. Hovedet bliver fuldstændig tømt og fyldt med ny energi. Måske lyder det underligt, hvis man ikke har prøvet det.

Som tidligere nævnt har jeg allieret mig med en Yoga instruktør, som har været forbi mig nogle gange for at undervise mig. Efterhånden kan jeg et par rutiner i kombination med at jeg selv prøver lidt af. Faktisk har jeg også hentet mig en yoga app, som jeg har brugt som inspiration et par gang. Appén hedder All in Yoga og er ret god, da man kan vælge niveauer og typer af yoga. Så har du ikke mulighed for at springe på et yoga hold, kan du eventuelt hente samme app og starte ud derhjemme.FullSizeRender 6

   

3 kommentarer

  • Ꮃell, lіnks aгᥱ ѕtill important, ƅut thе relevance plays tɦe key role.

    Local listings contribute tօo improving your online visibility.
    Optimization plays іnto which sites are deemed most relevant.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Hej Mette. Har længe fulgt din side på Facebook, og har først nu set din blog. Fed blog! Og rigtig god inspiration og motivation til at komme ned i fitness centeret! Jeg er dog lidt ked af, at jeg ikke kan forstå/tyde dine programmer. Måske er det bare mig, der ikke går meget op i fitness. Men det kunne man jo lære, og måske begynde på. Jeg er sikker på der sidder nogle læsere derude som har det på samme måde som mig. Et eksempel taget fra et af dine indlæg:
    4 x 10 shoulder press
    4 x 10 + 16 lateral raise dropset
    4 x 10 bent over lateral raise
    4 x 10 upright row
    2 x 20 external rotation
    4 x 16 abs crunch (vægtskive i strakte arme, for at træne skuldrestabilitet. Se billedet)
    4 x 10 crunch (almindelige mavebøjninger)
    4 x 10 oblique crunch (skrå mavemøjninger)

    Jeg er sikker på, at der er andre læsere der sidder derude og ligner et spørgsmålstegn, så det kunne være fedt hvis du kunne lave et indlæg/vlog omkring de forskellige begreber så vi alle kan følge med 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Lyngholm

      Hej Maria.
      Det er jeg glad for at du synes 🙂

      Når man opbygger programmer skriver man altid antal sæt først x antal gentagelser du udfører af øvelsen
      Giver det mening? fx 4 sæt af 10 gentagelser

      Øvelserne er engelske da mange af dem ikke har et navn på dansk. På fitness institute hvor jeg er uddannet bruger vi også de internationale begreber.
      En stor hjælp kan ofte være at google navnene, så kommer der ofte billeder frem.

      Jeg lover dog at være bedre til at tage billeder/video af de forskellige øvelser! 🙂

      Rigtig god påske.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

 

Næste indlæg

Favorit sko til træning