Fødselsdagsønsker & 20% rabat

Træning og tilskuere

imageimage image imageVi er ved at have en god samling af træningsudstyr, som gør det noget nemmere at klare en træning hjemmefra. Før havde vi hele baduljen stående inde i huset, men nu er det rykket udenfor i vores carport. Her får det lov at stå så længe vejret er ok, til at træne udendørs. Lasse har sat en karabinhage op til TRX’en så nu behøver den ikke længere at hænge over døren. På den måde kan man lave flere forskellige øvelser og man kan øge belastningen mere. Igår tog jeg en hjemmetræning, imens Amilia sov i barnevognen. Opvarmningen blev en trilletur med hende i godt tempo, da hun var faldet i søvn satte jeg lidt musik på og så fik jeg ellers trænet hele kroppen. Der findes er hav af gode maveøvelser i TRX’en men jeg holder mig stadig til bækkenløft for mavsen, nogle uger endnu. Jeg savner rigtig meget alle maveøvelserne hvor man virkelig kan mærke mullerne brænde!

På vejen hvor vi bor, kender vi mange af vores naboer. Det er en sjov blanding af pensionister og fodboldspillere, sådan stort set i hvert fald. Her om sommeren bruger mange en masse tid udenfor, så det er ikke sjældent at der kommer nogen forbi når jeg er i fuld sving. Jeg kan stadig blive en smule forlegen, når jeg står i forhaven og hopper rundt som en gal, og naboerne så kommer gående forbi. Især hvis jeg så ovenikøbet er ved at filme til bloggen. Så kan jeg ikke lade være med at krumme lidt på tæerne. Træning og tilskuere er ikke min favorit. Det minder mig om da vi boede i Norge. Huset vi boede i lå i en kæmpe skov på en bjergside. Der var to huse lige ved siden af hinanden, men naboerne var der ALDRIG. Borset fra en enkelt dag, hvor jeg selvfølgelig er ved at tage billeder af øvelser til bloggen. Naboerne spørger om jeg tager billeder af fuglene, hvor jeg svarer at nej jeg tager billeder af mig selv. Sådan med et glimt i øjet og et grin på læben. Jeg prøver at forklare at det er til min blog. Desværre tror jeg at ikke de forstod mit gebrokken Norsk, og havde formentlig aldrig hørt om en blog før. De syntes helt sikkert jeg var sær haha.

2 kommentarer

  • Corinna

    Kan sagtens følge dig! Er bestemt heller ikke begejstret for at skulle tage billeder eller lave videoer imens andre kigger på 🙂 men dejligt I hr muligheden for at træne der hjemme, især når hun nu er kommet til verden 🙂
    Hvordan bor i egentlig? Hus eller?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Lyngholm

      JA det er er simpelthen perfekt at kunne klare en træning herhjemme.
      Vi bor i hus her i Silkeborg ja 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Fødselsdagsønsker & 20% rabat