Øvelser der bringer stædigheden frem i mig

Træning og graviditet

Træning og graviditet Det er efterhånden længe siden, at jeg har skrevet et indlæg om træning og graviditet. Og faktisk har jeg flere gange taget mig selv i at savne det. For det er stadig noget jeg brænder enormt for.
Næste gang jeg skal være gravid, har jeg ikke tænkt mig at det skal være anderledes end sidst. For der er jo så mange fordele ved at kombinere de to.
Flere af mine veninder har trænet en del under deres første graviditet, men en del mindre under graviditeten med deres andet barn. For pludselig er der jo mindre tid en da man endnu ikke var blevet forældre.
Jeg kan godt forstå at det kan være svært at få det hele til at hænge sammen, jeg tror det er de færreste der føler at de har oceaner af tid i deres hverdag. Derfor har jeg allerede nu tænkt, at det må blive en masse træning herhjemme. Ikke fordi vi har planer om barn nummer to nu, men sådanne tanker går jeg bare og gør mig alligevel.

Træning og graviditet Amilia er noget af en krudtugle, Faktisk har Lasse spurgt om jeg næste gang, ikke kan skrue lidt ned for træningsmængden. Man siger nemlig at en aktiv graviditet giver aktive børn 😉 Jeg ved ikke hvor meget sandhed der er over det, men derimod ved jeg at Amilia har fuld fart på. Hun er ikke typen der kan sidde stille og fordybe sig, hun skal bruge kroppen når hun leger. I bund og grund er det jo super herligt, og det gør mig glad at hun har et højt energi niveau. Anyways det var et lille sidespring…
Træning og graviditet Indlægget var egentlig fordi jeg faldt over nogle undersøgelser, som jeg gerne vil dele med jer.
Det forholder sig nemlig sådan at kvinder der er fysisk aktive før og under graviditeten, har færre gener i forbindelse med at være gravide. Og hvem vil ikke gerne slippe for det?
Man fandt i en norsk undersøgelse ud af at aktive kvinder oplevede at have færre tilfælde af kvalme, træthed, væskeophobning, kramper i benene og bækkenløsning. Man har også fundet ud af at træning forebygger ryg og bækkensmerter i graviditeten.
Jeg siger ikke at man kan vide sig 100% sikker, hvis man ‘bare’ sørger for at få trænet. For vores kroppe er jo forskellige, men jeg synes bestemt der er grund til at tage udgangspunkt i den viden der er på området. Desværre synes jeg stadig, at det er de færreste der er bekendte med hvor gavnligt det er.

Træning og graviditet I en anden dansk undersøgelse jeg stødte på, delte man kvinder med bækkensmerter og kvinder uden bækkensmerter op i to grupper, hvor det viste sig at dem MED smerterne havde dyrket mindre motion før graviditeten en dem UDEN smerterne. Det tyder altså på at man kan gøre sig selv en rigtig god tjeneste, hvis man sørger for at holde sig aktiv også inden bliver gravid.
Skulle i få lyst til at komme igang med træning under graviditet, så kan i tage et kig på min bog. Den tager hensyn til at nogen aldrig har trænet før, men gerne vil igang og der er også træning for dig der allerede er i træningscenteret flere gange om ugen. Jeg har fået en masse god feedback og især er der mange der påpeger at den giver dem tryghed omkring det at være aktiv med babybule. Det gør mig helt enormt glad! Bogen kan erhverves her.

Da jeg selv var gravid, elskede jeg at følge med hos andre gravide og især dem der også var aktive. I øjeblikket er min veninde Line gravid. Line er også personlig træner og blogger lige her, hvis i kunne tænke jer at følge med.

Træning og graviditet
* Nordhagen & Sundgotborgen 2002
** Larsen et al. 2000
*** Ostgaard et al 1994

   

4 kommentarer

  • Jeanette

    Det har været fantastisk at følge dig, inden jeg blev gravid, for da jeg blev gravid turde jeg nemlig fortsætte med min træning (%håndbold dog). Og her i uge 22 har jeg det virkelig godt og nyder faktisk graviditeten! Den står på styrketræning ca 3 gang om ugen suppleret med spinning/cykling og gåture. Din bog har hjulpet meget og håber bestemt, at jeg kan bibeholde nogenlunde samme aktivitetsniveau resten af graviditeten 😊😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cam

    Hej Mette.
    Jeg er helt enig – jeg har også altid tænkt at jeg skulle blive ved med at træne når jeg blev gravid. Nu er jeg så i uge 12 – og træning er en by i Rusland! Ikke pga tidsmangel, men fordi jeg simpelthen har været så syg og elendig med kvalme og svimmelhed allerede inden jeg fik de 2 streger på testen. 9 uger med konstante “tømmermænd” af værste skuffe.Jeg prøvede et par enkelte træninger undervejs, men måtte give op da jeg var lige ved at besvime. Nu er det heldigvis på retur og jeg glæder mig til at komme i gang igen.
    Kan man også bruge bogen hvis man er slået helt tilbage til start?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hs

    Er virkelig også tiltaler for at man træner før og under sin graviditet! Jeg er 32 uger henne og jeg er faktisk blevet stærkere under graviditeten, så nu er jeg lidt i et dilemma. Vil rigtig gerne blive ved med at træne med vægte, men er begyndt at blive øm i lænden og hofterne, så kan ikke finde om ud af om det er for belastende for kroppen eftersom at babyen også begynder at tage på? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Og det er takket være dig, at jeg fra starten af min graviditet forsat har været så aktiv! <3

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

 

Næste indlæg

Øvelser der bringer stædigheden frem i mig