Mælk i kaffen og hvorfor drikke mælk?

Træk vejret, tæl til 10 og tal pænt

mette lyngholm
I lørdags delte jeg et blogindlæg, hvor jeg fortæller at jeg drikker mælk i min kaffe. Indlægget startede en hed debat og mudderkastning, med mig som målskive. Både her på bloggen og på min facebook side. Når man blogger udtaler man sig i et åbent forum, og kan derfor forvente feedback både fra folk der er enige og uenige. MEN jeg krummer virkelig tæer over hvor grimt folk ‘taler’, bare fordi man ikke er enig i, at jeg synes det er ok at drikke mælk. Nu må folk altså lige slappe af, trække vejret, tælle til 1o og tale pænt. Jeg blev kaldt dyremishandler, løgner, arla luder, prostitueret, en dårlig mor og et forfærdeligt forbillede. Med tiden er jeg heldigvis blevet mere tykhudet, så der skal mere til for at gøre mig ked af det. Frustreret må jeg dog indrømme at jeg blev, da der åbenbart ikke er plads til at være forskellige. Hvis mælk kan få folk til at skrive så aggressive kommentarer, så ved jeg da snart ikke hvad der sker, næste gang jeg poster et billede af en god bøf. Og hvorfor blive personlig? Mon ikke de mennesker der har skrevet SÅ grimt har en mor, far eller person i deres omgangskreds der drikker mælk. Med indlægget her ønsker jeg blot at folk i fremtiden argumenterer for deres sag, og fortæller om deres synespunkter på en ordentlig måde. Det andet et simpelthen for barnligt.

   

19 kommentarer

  • Jeg forstår simpelthen ikke den type mennesker. Jeg forstår godt deres holdning og respekterer dem enormt meget for den, men de skyder sig selv i foden, når de råber op om, at man er et forfærdeligt menneske og skal skamme sig. Det er der aldrig nogen, der har ændret mening af, på samme måde som folk heller ikke holder op med at gå i pels, fordi man hælder rød maling på dem. Jeg synes helt ærligt, det vidner om enormt barnlighed, og de skader den almene veganers gode sag.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Hej Mette. Jeg er helt enig med dig i, at folk nu til dags skal slappe mere af. Hvis ikke du kan lide duften i bageriet, så gå videre… jeg drikker selv meget mælk, og dem der ikke vil drikke mælk, ja de skal da bare lade være. Folk skal stoppe med at kæfte op hele tiden. God dag, and keep up the good work!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mathilde

    Hej Mette!
    Jeg er af den overbevisning, at mælk hverken er sundt eller nødvendigt for noget som helst. Men det giver mig jo ikke ret til at pådutte dig det, ligeså vel som det ikke giver dig (eller nogen anden) ret til at pådutte mig det modsatte 🙂 Jeg har fulgt dig i rigtig lang tid, og har egentlig bare scrollet videre hvis der var et indlæg der ikke har været relevant for mig. Det gjorde jeg også med mælke-indslaget 🙂 Jeg synes du har en dejlig blog, der er så inspirerende på så mange områder, så skidt da pyt om vores holdninger ikke er helt ens. Det ville da også være kedeligt hvis vi alle skulle være det 😉
    Rigtig god dag, og skidt pyt med små blege, små sure danskere der sidder bag deres lille skærm og siger grimme ting, for selv at få lidt selvtillid 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Randi Hansen

    Mælk ER sundt. Gode proteiner og calcium, og B12, som desuden udelukkende findes i animalske produkter (eller kemisk fremstillet) – og det har vi i høj grad brug for, altså B12. Jeg drikker gladeligt op til 1/2 L mælk om dagen, hvilket svarer til Sundhedsstyrelsens anbefaling 😌 Denne holdning vil jeg gerne have i fred uden at blive angrebet fra højre og venstre på usmagelig vis, og derfor forstår jeg sagtens baggrunden for dette indlæg. Tak for en god blog Mette 😊❤️
    Med venlig hilsen en mælkeglad diætiststuderende

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Samantha

    Hej Mette 🙂
    Jeg tror ikke folk bliver sure over at du drikker mælk. Slet ikke.. Jeg tror det som nogle folk blev stødt over er at du skrev det er sundt og på den måde opfodrer folk til at drikke (mere) mælk. Det er misvisende for folk som ikke ved bedre. For det er ikke sundt, og hvis du oprigtigt tror det er håber jeg du vil undersøge det nærmere for din egen skyld. Jeg er ikke selv veganer, det lader lidt til folk tror det kun er veganere som har kommenteret på emnet. Min kommentar er på ingen måde hate, jeg kan godt lide at læse din blog og har læst med siden dag 1. :0)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Det var godt nok hurtigt du fik blokeret mig og slettet min kommentar på din instagram . bare fordi jeg var uenig. Wow! Synes ellers den var holdt i en pæn tone.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Lyngholm

      Hej Julie,
      Jeg ledte faktisk efter din kommentar her til morgen, og tænkte du havde slettet den? Jeg blokerer ikke folk med mindre de opfører sig uacceptabelt. Som du kan se har jeg heller ikke fjernet nogle kommentarer fra det oprindelige indlæg på instagram..

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie

      Jeg beklager min lidt (ret) sure kommentar. Instagram har åbenbart ikke kunnet vise din insta i går fra min mobil (måske pga. trafikken?). Men har tjekket igen og både din profil og min kommentar er at finde nu, det kunne jeg ikke i går. Jeg skal vist også lære at tælle til 10 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Lyngholm

      No hard feelings 🙂 🙂
      Rigtig god dag Julie.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne Sofie

    Det er nogen skide uretfærdige kommentarer.
    Men veganisme handler om at man ønsker dyrene, kloden og sit helbred det bedste.
    Det bidrager mælk ikke til. Derfor bliver vi nogengange lidt “onde” og handler i “affection”. Dette er ikke for at undskylde en strid opførsel, men vi er flere der fint kan debattere uden at blive personlige. Og kalde dig grimme ting osv.
    Men tit bliver veganere helt uden grund kaldt alt muligt lort, som er lige så slemt som det du blev udsat for. Og vi vil faktisk alle andre væsner og den klode i bevæger jer på det aller bedste

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sarah

      Anne Sofie det er en hel fair holdning at have, men at beskylde alle andre, der har et andet synspunt end “jer”, for at være dårlige mennesker og her, en dårlig mor!! Det kan bare aldrig retfærdiggøres. At du skriver at veganere helt uden grund, bliver kaldt alt mulig lort, kunne måske have noget at gøre med, at vi der har taget det valg, at vi drikker mælk, spiser æg, fisk og kylling, så tit er blevet svinet til. Jeg er blevet kaldt uintelligent, et dårligt menneske, en skamplet og egoist til mit åbne ansigt. Den eneste ‘forbrydelse’ jeg havde gjort, var at sige jeg personligt, havde taget et andet valg end hende.
      Jeg håber du nyder det valg du har taget, at du trives med det og du er lykkelig. Jeg trives med det valg jeg har taget, jeg trives med det og jeg spiser and til jul.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mathilde

      Hej Sarah,
      jeg er så enig med dig i at man skal snakke ordenligt til hinanden og aldrig blive personlig under en debat. Man skal gå efter bolden og ikke spilleren. Men i forbindelse med at retfærdiggøre, at Anne Sofie i nogle situationer har følt sig angrebet, ved at sige at veganere selv beder om det, er jeg virkelig uenig med dig i. Veganere og andre med en “anderledes” livsstil end størstedelen af Danmark bliver til nedgjort, udelukkende på baggrund af deres spisevaner. Jeg er tit blevet gjort sjov med, kaldt fanatiker og uintelligent, udelukkende fordi jeg spiser anderledes end måske mange andre. Så ligegyldigt hvor den dårlige stemning og argumentation kommer fra, kan det ikke retfærdiggøres med: jamen du gjorde det først! Eller jeg kender nogen, som spiser ligesom dig og de er dumme!
      Man skal altid snakke ordenligt trods overbevisning man har og aldrig kommer folk i bås! Jeg håber du nyder din and til jul, så vil jeg nyde min veganer-ret 🙂 Rigtig god dag!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Haldis

    Forhåbentligt tager én at disse mælke-krigere deres grimme kommentar tilbage.
    Om man vil det eller ej, vil der altid være en del laverestående individer med særligt stupide udtalelser. Synes du formulerer dig godt her og halleluja for folks forskelligheder og forskelligt vinklede synspunkter. Blot visse personer kunne holde sig på et pænt niveau.
    Man kan ikke altid være enige. Så må man være enig om at være uenige.
    Der skal være plads til veganere, men bestemt også det modsatte!
    – rigtig fedt at læse din blog 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Uanset om det var sponsoreret eller ej, så synes jeg det var et godt indlæg. Og hold op hvor er der mange grimme kommentarer. Jeg vil stadig følge dig og nyder at læse dine blogindlæg.
    Det kan godt være komælk måske ikke lige er beregnet til mennesker, men jeg drikker det stadig og nyder godt af alle de ting man kan lave ud af komælk. Og især at det kan lade sig gøre at lave modermælkserstatning! Jeg kunne ikke amme min søn, så hvis vi ikke havde komælk, var det ikke sikkert jeg havde noget at kunne give ham. Kør på, og fortsæt som du gør Mette! Du gør det godt 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Har lige læst dit indlæg og kommentarene dertil. Folk er jo helt væk fra vinduet – at man kan få sig selv til at “tale” sådan til andre er mig en gåde! Du er sej – det skal du vide. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh, du har så evigt ret !!

    http://helloautumn.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Jamen hvad sker der dog for folk. Mon ikke der er andre ting i de menneskers liv, der gør dem frustrerede og så gik det lige ud over dig. Generelt er der mange der bør lære at opføre sig ordentlig og tale pænt. Hurra for dig og for mælk😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Åh altså. Dem og deres bitte små verdener. Jeg vil vove at påstå, at hvis man taler med den type mennesker i virkeligheden så tør de intet sige. Hold da op, hvor kan man være en klovn bag en skærm.. 😒

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • ane

    words!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

 

Næste indlæg

Mælk i kaffen og hvorfor drikke mælk?