Snydeveer

Tilbageblik på Tyrkiet

Annonce for Sunweb
Som i ved, så holder jeg rigtig meget af at lave fotoalbums med vores minder. Derfor sad jeg forleden med vores feriebilleder, fra rejsen til Tyrkiet i efterårsferien. En intet mindre end fantastisk tur at kigge tilbage på. Netop derfor elsker jeg billeder, for de giver mig en bid af følelsen af, at være der igen. Når vi rejser tager jeg gerne billeder med vores spejlrefleks, men billederne her er momenter fundet på min telefon. Jeg elsker at have begge dele, for de kan noget særligt hver især.  Siden rejsen  til Tyrkiet har Amilia talt utrolig meget om svømmingpoolen på hotellet, og om at hun elsker at svømme. Hun går endda i badekar herhjemme med badevingerne på, og så leger hun ellers at hun er et lille skib. Præcis som på ferien. Børnepoolen var guld værd. Hun kunne lege flere timer, plaske og rutche på den lille rutchebane. Liggestolene til os voksne var 0,5 meter fra børnepoolen, så man kunne snildt ligge og sole og samtidig deltage i hendes leg. Så skønt. Drømmer mig temmelig meget tilbage, især når man er en frossenpind som mig.

Jeg indrømmer gerne at det frister at få bestilt en ny solferie. Især her i den mørke vintertid. Sunweb som vi rejste med, kører ret store early booking rabatter på deres rejser. Så der er fordele ved at være i god tid. Se eksempelvis rejserne her. Faktisk synes jeg også at vi fortjener en solferie, for vi er stadig i underskud på feriekontoen her i 2018. Mon ikke det er et udemærket argument? Ellers skal jeg nok kunne finde nogle andre gode grunde til at rejse. 😉
Mmmh og maden, den var både billig og helt igennem fantastisk. Lasse og jeg er begge typerne der gerne vil opleve når det kommer til mad. Vi tager ikke til Tyrkiet for at spise italiensk, indisk eller dansk mad for den sags skyld. Vi fandt de mest herlige spisesteder, der lavede os den skønneste tyrkiske mad.
Apropos mad, så bestemte Amilia menuen den første aften hvor vi fik roomservice. Vi ankom nemlig uden Lasse og en smule sent. Hun var helt vild i varmen. Så det var det hele værd, selvom moren her måtte gå lidt på kompromis med menuen. Faktisk var den første aften bare helt enormt hyggelig, efter maden fik vi et langt varmt bad. Spillede spil i morgenkåber, så tegnefilm og hyggede ellers bare til vi skulle sove.
Dagene startede med træning for hele familien. Det er efterhånden sjældent vi har tid til den slags herhjemme, så det er lidt en tradition at gøre det sammen når vi rejser. Amilia synes det er fantastisk at bruge kroppen, især når vi har lyst til at være med. Så det var virkelig winwin at hotellet havde så fornemme træningslokaler. Træt lille mus, efter dagens mange oplevelser og indtryk. <3
Flere billeder fra vores rejse finder i her

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Snydeveer