Sunde småkager

Tid til at fylde sig med kulhydrater

IMG_2746-2Nogle uger inde i graviditeten spurgte min søster Sanne mig, om jeg havde anskaffet mig en bog så jeg kunne følge med i barnets udvikling uge for uge. Da hun selv var gravid for 9 og 11 år siden, synes hun nemlig det var enormt spændende at følge med i. Med et smil på læben måtte jeg fortælle hende, at sådan noget selvfølgelig fandtes på en app i dag. De første mange uger kiggede jeg utrolig meget på app’en, faktisk har jeg to forskellige. Den ene hedder Sprout og den anden er fra Libero. I dag kigger jeg et par gange i ugen og læser hvad der står. Jeg tror mit fokus har ændret sig til at bygge rede, frem for at læse en masse som jeg gjorde i starten. Alligevel har jeg gået og tænkt lidt over noget der stod i den ene nemlig “Tid til at fylde sig med kulhydrater” og “Det er tid til at begynde at spise masser af kulhydrater som pasta og brød” Hmmm, jeg kan ikke lade være med at være en smule kritisk når jeg læser det. Jeg er udemærket klar over, at kroppen skal bruge en masse energi under fødslen. Det ville være dumt at tage på fødestuen på tom mave. Men er det ikke at overdrive at skrive, at man skal spise masser af pasta og brød allerede 4 uger før termin. Man sammenligner en fødsel med at løbe et marathon energimæssigt, men mig bekendt så spiser min løbeveninde først ekstra kulhydrater dagen før sit løb. Selvfølgelig er det svært i forhold til en fødsel, da man jo aldrig ved hvornår den går igang, men skulle jeg fylde mig med kulhydrater fra nu og de næste 3, 4 eller måske 6 uger, så kan jeg vist godt forvente at det sætter sig de forkerte steder. Nu fungerer kroppen jo sådan at når kulhydratdepoterne er fyldte, så bliver overskydende kulhydrat omdannet til fedt. Desuden påvirker store mængder kulhydrat insulinniveauet, som gerne skulle ligge stabilt gennem hele dagen for ikke at blive uoplagt, træt, få humørsvingninger osv. I stedet for at fylde med med kulhydrat allerede nu har jeg været ude og købe lidt snacks, som kan være gode når veerne går igang. Fx frugtstænger, grove havrekiks, energibars og juicebrikker. Mon ikke kroppen så er mere end tilfreds, hvis jeg fortsætter en sund og varieret kost de sidste uger. Der skal selvfølgelig også være plads til at hygge sig, så i torsdag var vi forbi Yogo for at få en velfortjent yoghurtis nam nam!

7 kommentarer

  • Anna

    Aaarh, Mette.. man bliver altså ikke tyk af kulhydrater men af for mange kalorier i forhold til, hvor meget man forbrænder

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Lyngholm

      Det er jeg udemærket klar over Anna. Men hvis folk kan regner med at de pludselig skal fylde sig med brød, pasta og ris i store mængder 4 uger op til fødslen, kan de godt forvente at de de sætter sig ekstra på sidebenene. Det handler ikke kun om plus og minus når du vil tabe dig (eller tage på), det er efterhånden en gammeldags opfattelse efter min mening. Man bliver nødt til at kigge på hvordan de forskellige fødevarer bl.a påvirker din hormonbalance. Her kan jeg heller ikke ligefrem anbefale at man fylder kroppen de nævnte fødevarer 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna

      Nu ved jeg ikke, hvad din egen definition er af, at “skulle fylde sig med kulhydrater” – jeg tænker, det lyder fornuftigt, da kulhydrater er ekstremt vigtige for vores krop. Både hjernen og musklerne har brug for kulhydrater, og kulhydrater er den fortrukne (og næsten eneste) energikilde for begge dele. Som du selv skriver i dit indlæg, så bruger kvinden utroligt meget energi under fødslen.
      Kulhydrats-“gruppen” er efterhånden blevet utrolig bred og indeholder “fødevarer”, som jeg ikke selv ville betegne som mad – bl.a. slik og andre forarbejdet “ting”. Det er selvfølgelig klart, at man skal undgå disse typer for overordnet sundhed. Men man bliver altså ikke tyk af fx at spise ris og kartofler – det er nok en af de største misforståelser, der findes. 🙂
      Ja, du har ret, at det ikke kun handler om plus og minus – men kan man tabe sig ved kun at spise fastfood, så længe man ikke spiser også sit energibehov? Absolut. Jeg fik måske formuleret mig lidt for simpelt i min påstand. Vores krop bearbejder de forskellige molekyler for kulhydrat, fedt og protein anderledes. Jeg må påpege, at din påstand i dit indlæg om, at “når kulhydratdepoterne er fyldte, så bliver overskydende kulhydrat omdannet til fedt” er en skrøne, og er det, som jeg ville kalde, en “gammeldags opfattelse”. I stedet for at forklare og argumentere for det hele her, kan du se følgende video med lægen John McDougall, der arbejder professionelt med vægttab og sygdomshelbredelse og -forbyggelse gennem kost rig på kulhydrater: https://www.youtube.com/watch?v=rUWcgh5Ju9g Du kan spole frem til 3:00, hvis du ikke vil se hele videoen. Det er en simpel forklaring, men yderligere forklaring kan snildt findes

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Vidunderlige uger ☺️ Den app brugte jeg, og jeg synes den er SÅ god! Efter fødslen kan du nemlig også følge med i din lille piges udvikling uden for maven. Du kan se hvornår der gennemsnitligt kommer tigerspring og hvorfor. Det kan godt svare på nogle spørgsmål som undrer en! ☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Lyngholm

      Jeg var slet ikke klar over at man også kan bruge den efter fødslen. Men sikke en god nyhed, der er nemlig mange sjove og spændende facts om barnet undervejs. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Da jeg fik mine 2 ældste børn i 01 og 03 var det en klar besked til sidste jordmor konsultation at nu de sidste uger op til fødselen var det vigtigt at jeg spiste masser af kulhydrater… Jeg tænker at det var et rigtigt dumt råd, og havde egentlig forventet at rådet var noget andet idag…

    Men så tror da pokker at de fleste kvinder tager langt mest på de sidste 4 uger af graviditet, for det er jo langt fra barn det hele:-)

    Håber du får en fantastisk fødsel, når dagen kommer<3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Lyngholm

      Ja det er pludselig ikke så underligt at der kommer ekstra mange kilo på de sidste uger. Samtidig er de fleste nok mindre aktive end i starten af graviditeten, så det er også et tosset råd efter min opfattelse. 😀
      Tusinde tak søde Kaja, vi venter i stor spænding <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

 

Næste indlæg

Sunde småkager