13 ting jeg er afhængig af

Tælle eller ikke tælle kalorier

IMG_0476
Power shape tights, Ultimate ignite sko, Mesh it up top, powershape sportsbh
Hvis man gerne vil tabe sig, skal man så tælle kalorier? Der findes mange delte meninger i træningsverdenen, nogle mener det ene og andre noget helt andet. Alle vil gerne gøre sig kloge på kost og træning i øjeblikket, så det kan være svært at finde hovede og hale i hvad der er det rigtige. I bund og grund er vi jo forskellige, så man skal vel finde ud af hvad der passer til en selv.

Kalorietæller apps
Jeg har selv prøvet apps som madlog og myfitnesspal, som begge virker ganske fint til at få et overblik. Især over fordelingen af kulhydrat, protein, fedt og kostfibre. Ofte kan det være her man er gået galt i byen, hvis vægten bliver ved med at stige. Selvfølgelig betyder det også noget, hvor meget du spiser i forhold til hvor aktiv du er, men er kosten fornuftig 80% af tiden skal du nok få resultater.
Nu har jeg selv levet efter en kostplan op til mine stævner. Første gang fulgte jeg den slavisk, de andre gange not so much. I den mellemliggende tid havde fået et langt bedre indblik i, at én kalorie fra chokolade og én kalorie fra kylling bestem ikke er det samme.

Hvorfor ikke tælle kalorier?
Når man tæller kalorier bliver man meget opmærksom på sin kost. Har man rygrad som en regnorm, kan det måske være nødvendigt med struktur sat i boks og ramme, men de fleste ved jo godt hvad sund og fornuftig kost er. I øjeblikket hjælper jeg min søster og min bedste veninde med at tabe sig. Vi har ikke på noget tidspunkt haft en grænse for hvor mange kalorier de måtte få, eller været ude i at maden skulle vejes. Der er ikke nogle fødevarer der er udelukket. Begge vægttab går forrygende. De er selvfølelig blevet guidet til en sundere livsstil, fået hjælp til træning og en masse råd om kost. De får da heller ikke franskbrød med smør og nutella til morgenmad, men der er stadig plads til at være god ved sig selv i ny og næ.
Jeg siger ikke at det er forkert at tælle kalorier, jeg tror dog at man har større tendens til at blive alt for madfokuseret, når det hele skal være så kontrolleret. Måske udelukker du fødevarer fra din kost, som du elsker over alt på jorden, da du kan se de er kalorietætte. Mad kan sagtens være tæt på kalorier, uden at det nødvendigvis er en dårlig ting, så længe råvarerne er sunde. Lad fornuften hjælpe på vej. Hvis du forbyder dig selv alt det du holder mest af, hvor længe tror du så selv at din nye livsstil holder?  😉

10 kommentarer

  • Josefine Nytofte

    Tusind tak for det her indlæg, Mette! Det er et virkelig vigtigt emne. Jeg har selv brugt at tælle kalorier under et vægttab for et par år tilbage. De virkede – jeg tabte mig 20 kg og kunne derefter begynde på sundere spisevaner og styrketræning. Men i den periode blev jeg så besat af at tabe mig, at jeg nogle gange lå på et dagligt kalorieindtag på under 1000 kalorier om dagen.Og det er jo bare slet ikke sundt, selvom det førte til det vægttab jeg havde brug for.
    I dag er målet at opbygge muskelmasse og styrke, og jeg er klar over at det betyder at jeg mine muskler skal have god næring i for af masser af mad. Men der sidder nok stadig lidt spor fast fra dengang jeg var besat af at tælle kalorier, og det gør det sværere at spise ordenligt og med god samvittighed i dag.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Lyngholm

      Dejligt du deler din ‘historie’. Jeg tror det er vigtigt for folk at få et indblik i hvorfor det kan være kritisk at tælle kalorier.
      Jeg har selv haft klienter der er kommet til mig efter at være i forløb hos andre ‘trænere’ som har sat dem på under 1000kcal om dagen.
      Det er så vigtigt at påpege at det ikke KUN handler om kalorier. Får man for få, kan man påvirke stofskiftet negativt, så et vægttab i det lange løb bliver en lang os sej kamp. Desuden får man formentlig også for få kostfibre, vitaminer og mineraler.

      Det lyder som er super mål du har sat dig. Jeg håber du kan slippe kalorietællingen helt. En masse sundt mad vil give dine muskler næring til at vokse. Større muskelmasse giver dig også en bedre forbrændning. Det kan vi li’ 🙂

      Tak for dit input! Rigtig god weekend 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    Jeg synes det er så meget nemmere at kigge på kalorier og selvf bruge sin sunde fornuft. Jeg har efter min første graviditet smidt 35 kg på 9 måneder (kigge/tælle kalorier og her efter anden graviditet har jeg indtil videre smidt 21.5 kg på 5 mdr og jeg er en pige som stadig drikker sodavand, spiser pomme fritter og lever godt selvom jeg tæller kalorier. Jeg tror det kommer an på hvilken person man er, har man ikke kontrol over sig selv med hvor grænsen er, så er det med at tælle kalorier ikke det bedste men når man som mig er mor til 2 og fart over feltet så er det noget af det nemmeste i hele verden. Men det skal lige siges at jeg har aldrig vejet min mad der går grænsen for mig. ☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Lyngholm

      Det kan sikkert være en fin løsning for nogle. Især hvis man vil lære lidt om om hvad de forskellige fødevarer indeholder. Dog synes jeg det er vigtigt at skabe lidt gennemsigtighed omkring, at én kalorie fra chokolademælk og én kalorie fra et æg bestemt ikke er det samme. Spiser man udelukkende sundt vil du kunne spise langt flere kalorier uden at tage på, end hvis du spiste usundt. Kroppen bliver påvirket af de forskellige fødevarer på forskellig vis. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Jeg kan også kun fraråde at tælle kalorier!
    Jeg har selv i mere end 3 år tal og vejet alt jeg spiste, hvilket resulterede i at jeg meldte fra til sociale ting fordi jeg ikke kunne tælle kalorier og havde jeg spist for mange kalorier løb jeg en tur eller tog ned og træne selv om jeg egentligt havde hviledag..
    Jeg har først fået det bedre efter jeg begyndte ved en personlig træner, hvor jeg fik rigtig meget mad i forhold til hvad jeg havde været vant til uden at tage på – vejede dog stadig min mad. Men fik det bedre og bedre med mit forhold til mad og i efteråret stoppede jeg med ham og besluttede at jeg også skulle prøve at stoppe med at veje og tælle osv.
    Og det går rigtig fint, men som Katrine også skriver, så er det SÅ svært at komme ud af igen, fordi ens hoved stadig ubevidst tæller fordi man kender vægt på øjemål og kalorieindhold kan man bare huske.
    Jeg vil til en hver tid fraråde det! Lad vær for Guds skyld og kontakt en professionel i stedet for hvis man har en brændende ønske om at tabe sig og ikke selv kan få det til at fungere!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Lyngholm

      Når man tæller kalorier kan men netop hurtigt komme til at spise alt for lidt, da man kun er fokuseret på at ramme enten ligevægtsindtag eller derunder.
      Det er nemlig super ærgerligt, da man kan spise meget store mængder sund mad og stadig tabe sig eller holde sin vægt. Desværre er der også professionelle der råder folk til at tælle kalorier. Måske det virker fint for nogle, men det er vigtigt at tage højde for at folk kan styre det i det lange løb eller får et helt forvrænget syn på mad.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Som spiseforstyrret kan jeg ikke fraråde nok, at begynde at tælle kalorier. Det er et Jelved at vide, hvor mange kalorier der er i alting og kunne de fleste fødevares vægt på øjemål..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fie

    Kan du dele nogle af de råd du har givet din veninde og søster?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Lyngholm

      Jeg har lavet en biosignature på dem begge (en uddannelse jeg har taget i USA, hvor man tager højde for hormonsystemet som har indflydelse på vægttab/muskelopbygning) Så de er blevet vejledt udfra hvad deres målinger har fortalt mig. Dog er der selvfølgelig nogle generelle råd, som jeg selv bruger i min hverdag. Jeg laver gerne et indlæg om dem 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

13 ting jeg er afhængig af