Lugter dit sportstøj?

Svampet banan- og dadelkage

Svampet banan- og dadelkage Svampet banan- og dadelkage
Med Amilia på armen, fik jeg igår bagt en skøn og svampet banan- og dadelkage. Netop som jeg havde fundet ingredienserne frem vågnede hun fra sin lur. Så jeg fik mig en lille ‘assistent’ i køkkenet, der var meget opmærksom på hvad der foregik. Hun er nu 13 dage gammel og kan se længere. Det er tydeligt at hun er blevet mere nysgerrig, på tingene omkring hende.
Med én arm tog det hele lidt længere tid at mixe sammen, trods det at opskriften er ret simpel 😉 Jeg bagte en dobbelt portion, for at fylde hele min rugbrødsform, så nu har vi rigtig meget kage på køl. Jeg skulle nok have nøjes med det halve, selvom den smager lækkert.

Ingredienser
2 bananer
10 dadler
60 g havregryn
30 g chia frø
1 æg
165 ml kokosmælk
4 spsk honning
Sukrin melis til drys på toppen af kagen (alternativt kan der bruges mørk chokolade)

1. Tænd ovnen på 200° varmluft
2. Alle ingredienserne blandes i en blender
3. Hæld dejen i en rugbrødsform og bag kagen i 35 minutter

   

4 kommentarer

  • Mette

    Nu har jeg prøvet opskriften, men uden succes :/ Efter 90 min i ovnen var min kage sort på toppen og rå indeni 🙁 Hvad kan jeg evt have gjort galt?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Lyngholm

      Jeg bruger en silikoneform. Mon du også gør det, eller måske har du brugt en form i jern eller andet materiale?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • CK

    Mega nemt jo! Og lækkert! Men kan man erstatte kokosmælken med noget andet?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Lyngholm

      Super nemt og mega lækkert. Du kan prøve med mandelmælk eller almindelig mælk 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

 

Næste indlæg

Lugter dit sportstøj?