Inspiration til udendørs træning

Surprise Baby Shower

MLY_5802_MG_1864_MG_1872
babyshowerMLY_5789babyshower2MLY_5804babyshower3
Søndag blev jeg overrasket af mine søde veninder og familie, med et surprise baby shower. Lasse og jeg var kørt afsted for at træne, og havde derefter planlagt en tur til Ringkøbing, hvor vi skulle til fars dag hos Lasse far – troede jeg. Da træningen var klaret og vi kom hjem til huset, blev jeg mødt af de dejligste piger der havde gemt sig i køkkenet. Jeg nåede kun lige at tænke ‘Hvornår har Lasse hængt de lyserøde pomponer op?’, inden de alle hoppede frem med et ‘SURPRISE!’ Der var pyntet fint op i lyserødt, bagt boller og kage, skåret frugt og så blev jeg ellers forkælet med en masse kærlighed, og gaver til vores lille pige. Hun fik både bamser, rangle, bodyer og den fineste lille kjole fra Benetton, som jeg håber hun kan passe til hendes dåb. Vi har en dåbskjole som jeg er blevet døbt i for snart 28 år siden, men til ‘festen’ bagefter vil den nye kjole fra pigerne være perfekt. Det er en str. 62 så nu må vi se. Jeg synes det har været utrolig svært at købe tøj til hende. Vi har sikkert alt for meget, men det er jo svært at vide hvilken størrelse hun ankommer i. Igår var vi til scanning, hvor hun blev estimeret til 2280 gram med en forventning om at blive mellem 3200-3500 gram ved fødslen, men man hører jo om babyer der kommer i en helt anden størrelse end forventet. Tøjet vi har købt er både i str. 50, 56 og 62, så mon ikke noget af det passer. Så er det bare et spørgsmål om hvor meget eller lidt tøj hun skal have på, alt efter vejret. I søndags var vejret fantastisk, så efter lidt lækkerier til maven kunne vi sole os i haven og snakke om alt mellem himmel og jord. Det blev selvfølgelig også til lidt babysnak, men jeg er faktisk den første i vores venindegruppe der er gravid, udover min veninde Karina der har termin en uge før mig. Nu glæder jeg mig bare til at de alle skal møde hende. Og så er jeg lykkelig over, at have fået sådan et dejligt minde med på vejen i min graviditet! Af hjertet tak til mine dejlige piger <3

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

 

Næste indlæg

Inspiration til udendørs træning