Desserter med yoghurtis

Sunde cookies med chokolade

Sunde cookies med chokolade
Jeg besluttede mig igår for at gå i køkkenet for at bage cookies. Der findes jo intet bedre en knasende og sprøde cookies. Nu var det jo helligdag igår, så jeg måtte bage af de ingredienser vi havde i skufferne. Resultatet blev de skønneste og sunde cookies med chokolade. Alle elsker chokolade cookies og når de så oven i købet kan laves sunde, så kan man jo spise så mange man har lyst til. Kalorier er ikke noget jeg tæller, så jeg kan desværre ikke fortælle hvor mange der er i. Derimod går jeg op i at råvarerne i mine cookies og andre opskrifter er gode, og nogle kroppen kan bruge til noget fornuftigt. Et lille tip hvis du er vild med sunde cookies og alligevel skal igang med at bage, så kan du nemt skifte chokoladen ud med bær, eller flere forskellige slags nødder.

Ingredienser
60g havregryn
30g mandelmel
30g protein pulver med vanilie smag
30g sukrin gold (kan også købes i matas)
50g mandler
1 æg
3 store spsk kokosolie
160g sukkerfri chokolade (Sukrin eller ISIS chokolade kan købes i føtex, kvickly eller helsekost)
1 knivspids salt

Fremgangsmåde
Hak chokoladen groft og del den op i to lige store bunker. Tænd ovnen på 200 grader. Hak mandlerne groft. Blend havregryn i 60 sekunder. Bland havregryn, mandelmel, proteinpulver, sukrin, mandler og æg i en skål. Smelt kokosolien i en gryde eller i microovnen og hæld det i skålen. Tilsæt den ene halvdel af chokoladen, som smelter en smule pga. varmen fra kokosolien. (Giver farve og smag til dejen). Lad dejen stå et par minutter og køle. Vigtigt at dejen ikke er lun når du nu tilsætter resten af chokoladen. Tilsæt lidt salt som fremhæver smagen. Lav 6-7 cookies med hænderne, og placer dem på en bageplade. Bages 10-12 minutter midt i ovnen.
Sunde cookies med chokolade
Sunde cookies med chokolade

   

8 kommentarer

  • Salwa

    Nu er det første gang jeg laver dem, og hold da op de kan anbefaledes!! 😋

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Lyngholm

      Dejligt de blev gode! Jeg må også snart lave dem igen. Så lækre! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Annemette

    Hej Mette😊 Kan det passe at de skal være lidt smulder agtig i konsistensen?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Lyngholm

      Hej Annemette,
      Mine varierer lidt i konsistensen alt efter hvilken type protein pulver jeg bruger. 🙂
      Hvis du synes de smuldre for meget, kan man tilføje et æg næste gang 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christine

    Hej Mette 🙂

    Har du nogen ide til, hvad man kan bruge istedet for proteinpulver? 🙂

    Mvh Christine

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Lyngholm

      Du kan prøve med kokosmel. I så fald har du nok brug for lidt vanilje essens til at give smag 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Du delte det der fantastiske bananbrød for 1 måneds tid siden.
    Det er jo så simpelt og lækkert! Jeg arbejder med udviklingshæmmede, og har med en fyr at gøre, som elsker at bage. (Jeg undlod at bruge proteinpulver)
    Bananbrødet var første gang han kunne bage selv, næsten uden assistance.
    (Jeg lavede en opskrift med billeder af ingredienserne, så han selv kunne følge opskriften)
    Jeg har prøvet introducere sukkerfri hygge, og disse simple sukkerfri opskriften vække lykke, både I gym og på jobbet!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Lyngholm

      Åh sikke en helt igennem fantastisk besked at læse Line! Det gør mig glad helt ind i hjertet.
      Jeg håber i kan få glæde af endnu flere simple og sukkerfri opskrifter, jeg lover i hvert fald at der kommer flere! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

 

Næste indlæg

Desserter med yoghurtis