Når reebok relancerer en klassiker

Søvnmangel – en omvandrende zombie

mette lyngholm
Så længe jeg har taget min livstil seriøst altså det der med at være lidt sund og holde mig i form, har jeg også prioriteret min søvn. Det er også sådan at jeg ofte er blevet syg, hvis jeg ikke har fået nok timer på puden. Min krop fungerer simpelthen ikke og slet ikke mit hovede. Det er om natten man udskiller mest væksthormon, restituerer efter træning og dagens opgaver og formåen. For nyligt så jeg på DR3 et forsøg med mus der blev sat i en labyrint. Labyrinten havde de havde svært ved at finde ud fra og da de sov målte man deres hjerneaktivitet, og fandt ud af at musene forsøgte at ‘løse’ labyrinten i søvne. Ergo sker der altså rigtig meget oppe i vores hoveder når vi sover. Derfor har jeg også forbandet nattearbejde langt væk og forstår ikke, at jeg har været i stand til at stå bag baren ved åen i Aarhus hver fredag og lørdag nat i flere år.

I sidste uge var vi på Marbella Fitness Camp, hvor jeg afholdte min vægttab camp med 15 seje deltagere fra Danmark. Ugen op til var Amilia desværre blevet voldsomt forkølet og hostede rigtig meget om natten. Det betød også at hun blev både irriteret og frustreret og græd om natten. Natten til afgang fra Billund lufthavn var den værste, med kun 3 timers søvn. Ovenpå en uge med heftigt søvnunderskud, var det lige ved at være mere end jeg kunne kapere. Tanken om at det skulle fortsætte på den måde, samtidig med at jeg skulle træne og undervise deltagerne på campen, var lige ved at tage pippet fra mig.

Flyturen gik egentlig rigtig godt, og jeg var ret stolt af Amilia der næsten ikke brokkede sig undervejs. Tricket var en sutteflaske da vi lettede og landende, for at undgå alt for ondt i de små ører. Hun fik sovet en lille time i mine arme, hvilket hun aldrig har gjort før. Jeg var tydeligvis ikke den eneste der var udkørt.
Da vi ankom i Malaga lufthavn gik turen direkte til et indkøbscenter, hvor vi købte samtlige energidrik på deres hylde. Det var ren overlevelse for mit vedkommende.

De første to dage i Marbella, må jeg indrømme at jeg følte mig som en omvandrende zombie. Knap tre timers søvn om natten og ingen søvn om dagen. Det føltes som om min hjerne ikke fungerede, min krop var udkørt og alligevel formåede jeg at spænde ballerne og være på. Egentlig tror jeg ikke at nogen kunne mærke det på mig, for jeg er god til at være på når jeg skal. Om det så er en god eller dårlig egenskab, det ved jeg ikke. Indeni følte jeg at luften for alvor var ved at gå af ballonen. Jeg tænkte flere gange at jeg have gabt for stort, og været FOR optimistisk omkring at afholde træningscamp og have lille Amilia med. Heldigvis var hun i fuld hopla i løbet af dagen, og at se hende nyde omgivelserne gav trods alt gå på mod.

Den manglende søvn fortsatte ikke.. Gudskelov! Tredje nat begyndte hun at sove igen, og selvom hun vågnede langt flere gange end normalt, så fik jeg måske 7 timers søvn med små afbrydelser. Mit energiniveau, humør og velbefindende (kan man vist godt sige) steg med 260% Resten af ugen var helt FANTASTISK! Og tanken om hvor stor betydning det har at man får sovet, sammenlignet med at man IKKE får sovet, er nærmest skræmmende. Det er ikke så underligt at man siger at søvnmangel er totur.

Vi glæder os enormt til næste gang vi skal afsted. Og satser STÆRKT på ikke at løbe ind i så slem en omgang forkølelse igen. Det er trods alt en bedre årstid for de små, så mon ikke de små baciller er long gone til den tid.
Måske du er en af dem der har smidt en kommentar om at jeg er en overskudsmor. Det varmer altid med sådanne ord, men jeg vil blot med dette indlæg understrege at jeg også kan være alt andet. Jeg er præcis som alle andre og har nøjagtig de samme behov ♥

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

 

Næste indlæg

Når reebok relancerer en klassiker