Skagen - hvad havde jeg pakket i tasken

Sømærket i skagen



Weekenden blev tilbragt i Skagen med min mor og to søstre. En sand fornøjelse med spandevis af hygge, solskin og slentreture. Eneste minus er at man glemmer hvor langt det tager at køre dertil.
Men når først man stiger ud af bilen, er transporttiden glemt og det var bestemt et dejligt gensyn med det nordligste af Danmark. Udover et besøg på skagensmuseum, en mindre shoppetur og et hurtigt dyb i havet så gjorde især et lille sted indtryk på mig. I må desværre nøjes med et enkelt billede, men dog det vigtigste nemlig af vores tapas. Lørdag aften besøgte vi restaurant sømærket i Gl. Skagen, som ligger i forlængelse af Ruth’s Hotel som jeg havde fornøjelsen af sidste sensommer. Stedet serverer vin, tapas og andre lækkerier og oser af hygge. Vi placerede os på terrassen og kunne varme os med tæpper til de spanske rytmer der blev spillet fra køkkenet. De fleste steder i Skagen serverer naturligvis fisk, så har man lyst til andet mundgodt kan jeg varmt anbefale jer et smut forbi sømærket, der desuden serverede friskbagt brød direkte fra ovnen.
Når maden er nydt, ligger den mest vidunderlige udsigt over havet 3 minutters gang fra stedet. Her kan man desuden købe sig en stor eller lille is, og slå sig ned på en bænk alt imens solen går ned over landet.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Skagen - hvad havde jeg pakket i tasken