Vaffeljern med dyremotiver

Snydeveer

Siden torsdag nat har jeg følt mig mere end klar, til at møde ham i maven. For han har godt nok taget røven på mig.
Torsdag formiddag kl. 10.00 var jeg til 4. besøg hos min jordemoder. Lillebror blev estimeret til 2900 gram. ‘Så måske lidt større eller samme størrelse som din datter, hvis du føder ham til samme tid’ Altså 38+5. Jm virkede desuden temmelig overbevist om at han kommer inden jul. Noget hverken hun eller han skal have skæld ud for, hvis det bliver sådan. Tværtimod.
Da jeg kom hjem fra JM ca. kl 11.00 begyndte det at murre i nederste etage, og jeg fik ondt i lænden. Ikke sådan voldsomt men fornemmelsen kendte jeg alligevel, for sådan havde jeg det præcis den dag Amilia blev født. Her ignorerede jeg det bare i omtrent de 8 timer det stod på, før jeg forstod hvad der var igang. (Læs min fødselsberetning her.)

I løbet af dagen tog det til, men min overbevisning om at noget var igang var der stadig ikke helt. Ved 18.00 tiden tager jeg et opkald – arbejdsrelateret, og herefter er alle spændinger og murren fuldstændig væk. Alligevel mystisk, og straks tænker jeg over at cortisol  (kroppens stresshormon) kan bremse veer. Så måske det alligvel var lidt fødselsrelateret det der var igang.

Vi går i seng, og kort efter kommer den murrende fornemmelse tilbage, og også spændingerne i lænden som tager til. Det kommer på et niveau hvor jeg ikke kan ligge ned, men har brug for at læne mig over den pilatesbold vi har stående i huset. Skiftevis sidder jeg på den, og læner mig over den. Dog uden at der er noget som helst regelmæssigt, eller noget jeg kan time med min ve-app. Sådan forløber hele natten, uden søvn og på bolden kun afbrudt af en tur under bruseren for at dulme spændingerne. kl. 05.00 falder jeg i søvn, sover en time og kl. 06.00 er alt væk! EJ tænker jeg da jeg vågner. Hvad skulle det så til for.
Fuldstændig smadret og skuffet, kommer jeg igennem fredagen.

I dag næsten en uge senere er jeg 37+6. Jeg kan love jer for, at det satte gang i min utålmodighed at have den slags snydeveer. Øv. Flere af mine veninder der er mødre, har prøvet lignende. Så jeg er åbenbart ikke den eneste der har været igennem sådan en omgang. Hvis nogle af jer der læser med har prøvet ligende, må i meget gerne dele jeres oplevelse med mig. <3

7 kommentarer

  • Sarah

    Hej kære du
    Må jeg spørger hvor din buksedragt/sæt er fra som du har på, på billedet? Ser virkelig dejlig og behagelig ud 😄

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lonnie

    Jeg fødte min første for knap 6 uger siden (37+3)… Jeg havde snydeveer som overordnet set sad i ryggen (false labour) hele tirsdag nat og var sikker på at nu var det nu… så gik de over onsdag morgen og blev til sporadiske plukveer som fortsatte indtil torsdag aften hvor det startede igen… Denen gang blev det ved uden nogensinde at blive regelmæssigt, så det var faktisk først sent fredag eftermiddag at jeg rent faktisk troede på at nu var det nu… Efter knap 24 timers veer kørte vi endelig på fødestuen med truslen om at kunne blive sendt hjem igen da de ikke rigtig troede jeg var klar pga uregelmæssigheden… der var jeg så 7 cm og knap 4 timer senere kom vores søn så til verden… Så hos mig var det klart en meget langsom opstart og modning… Men de her snydeveer kan også fortsætte hen over flere uger – bare husk at de jo stadig modner din livmoderhals så selve fødslen nok bliver kortere – så helt snyd er de ikke lige meget hvor længe de står på 😉 Men krydser fingre for at du snart møder lillebror

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Lyngholm

      Ja du har ret, jeg må simpelthen hæfte mig ved at de gør fødslen kort. På den anden side tør jeg næsten ikke tænke på et hurtigere forløb, så er jeg ikke sikker på vi når fødegangen hehe.
      Men det gør mig da bestemt ikke noget, hvis jeg ikke mærker så meget til åbningsfasen. Lyder til du havde en skøn oplevelse.
      Og tak for de krydsede fingre. <3 Glædelig jul Lonnie.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sabrine

    Her anden gang havde jeg også en del slemme plukveer, at jeg tænkte flere gange NU må den da være der og så stoppede det alligevel et par timer efter. Indtil dagen før termin, vågnede jeg kl 2 om natten med meget meget små niv, og gav det en time, stadig små niv, men ringede til fødegangen og ham var født kl 6 om morgenen. Og af en eller anden årsag vidste jeg godt nu var det nu, hvor de andre gange var mere nu håbede jeg det var nu. 😅

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Lyngholm

      Så gik det i det mindste lynhurtigt kan man sige. Mine plukveer er også helt vanvittige denne gang. Faktisk bemærkede jeg dem ikke med Amilia. Det er lidt utroligt hvor forskelligt det kan være.
      Håber jeg snart vågner en nat og ved det er NU. Eller en dag for den sags skyld 😀
      Glædelig jul Sabrine

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeanett

    Oplevede præcis det samme ved min anden graviditet. Snydeveer der kom regelmæssigt i flere timer som jeg nemt kunne time på min ve-app, men de gik i sig selv hver gang – undtagen den sidste gang selvfølgelig😉 men oplevede det masser af gange og blev så utålmodig til sidst. Første gang fødte jeg 36+6 og anden Vang 39+5 selvom jeg egentlig havde haft sygt ondt i lænden siden uge 36🙄 min krop gjorde sig virkelig klar med modningsveer x mange😳 håber ikke du skal gå alt for længe endnu🤞🏻❤️ Ønsker dig en god fødsel, som du lige kumme tænke dig den😚

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Lyngholm

      Det er også en smule svært for mig, ikke at sigte lidt efter 38+5 hvor jeg fødte sidst.
      Synes også det er et lille bitte pres, at der er nogle jule/nytårsdage jeg helst ikke vil løbe ind i. SÅ min tålmodighed bliver virkelig sat på prøve.
      Tusinde tak for din hilsen Jeanett <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Vaffeljern med dyremotiver