Mexicansk mad med nye bonduelle produkter

Protein slik, er det spild af penge?

Protein slik, er det spild af penge? Protein slik, er det spild af penge?
For et par dage siden nuppede jeg to poser ‘protein slik’ med hjem fra træning. Nu måtte min nysgerrighed stilles, da jeg har set flere skrive om det på instagram. Pandy producerer den såkaldte protein slik, og har lavet lidt forskellige varianter. Salty Kettlebells, Sour Plates og Soda Shakers. Da jeg har en svaghed for surt slik, faldt valget på de sidste to poser. Prisen for én pose er 25 kr i fitness world, andre steder har jeg set prisen til 35 kr hvilket jeg synes er fuldstændig vanvittigt for 70 gram slik. Derfor blev det ‘kun’ til to poser til mig.

Konsistensen er en smule sær, og minder mig om den slags juleslik med sukker på, som jeg aldrig har brudt mig om. Smagen kan diskuteres – posen med sour plates har en fin smag, imens posen med soda shakers er meget syntetisk. Selvom jeg er fan af surt slik, som ofte har en slags kunstig smag, synes jeg alligevel det blev en anelse for meget.

I en pose af 70 gram, er der 191kcal, 43 g kulhydrat, 0 gram sukker, 0,1 gram fedt og 16 gram protein. Slikket er beriget med BCAA, har et lavt GI, er lactose- og glutenfrit.

Er jeg imponeret? Nej ikke rigtig. For at være ærlig kan jeg ikke helt se meningen med det.
Jeg er mere til at spise fornuftigt i hverdagene og få en rigtig omgang slik i weekenden. Der får jeg trods alt noget mere for mine penge. Desuden er jeg ikke sikker på, at den sundere udgave stiller min trang.

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

 

Næste indlæg

Mexicansk mad med nye bonduelle produkter