Pick of the day

Tre opskrifter med bælgfrugter

opskrifter med bælgfrugter
opskrifter med bælgfrugter
opskrifter med bælgfrugteropskrifter med bælgfrugter
opskrifter med bælgfrugterVidste du at bælgfrugter er ekstremt nærende? De er fyldt med protein, kostfibre og indeholder minimale mængder fedt.
I forhold til deres størrelse så fylder de godt i maven, og gør os dejligt mætte inden vi spiser alt for meget. Og så er de ovenikøbet billige. YAY! Bonduelle har sendt mig en lækker kasse, med deres forskellige bælgfrugter på dåse. Jeg har derfor eksperimenteret, med tre forskellige opskrifter. Bælgfrugterne er klar til brug fra dåserne, så opskrifterne var rimelig hurtige at lave. Perfekt på en dag, hvor man ikke har oceaner af tid til at stå i køkkenet.

Tortilla med æg og bønnemix
Fantastisk nem at lave. Jeg har både brugt opskriften til morgenmad og til frokost. En enkelt tortilla mætter helt enormt.
Kan også laves dagen forinden, hvis man vil have det med på madpakken. De smager stadig skønt på anden dagen.

Ingredienser
4 stk. tortillabrød, 20 cm i diameter
1 dåse Bonduelle bønnemix (250 g drænet vægt)
1 dåse Bonduelle majs (140g drænet vægt)
200 g champignon
2 spsk. olivenolie
200 g små tomater på stilk
200 g Chorizopølse
4 æg
1/4 bundt bredbladet persille

Fremgangsmåde
Kom bønner og majs i en sigte og lad dem dryppe godt af.
Rens og steg champignonerne i olie på en pande.
Klip tomaterne i små buketter.
Flæk pølserne på langs.
Hak persillen groft.
Læg tortillaerne på bageplader med bagepapir.
Fordel svampe, tomater, pølse og bønner på brødet.
Slå 1-2 æg ud på hvert tortillabrød og krydder med salt og peber.
Bag dem i ovnen i 15 minutter ved 200 grader indtil ægget er færdig.
Serveres direkte fra ovnen med hakket persille.

Bønnebrød

Normalt finder man ikke meget protein i brød, men pga bønnemixen bliver næringsindholdet forbedret. Man kan fx bytte hvedemel ud med mandelmel eller sesammel, hvis man vil optimere endnu mere. 

Ingredienser
1 dåse bønne mix (265 g drænet vægt)
2½ dl vand
25 g gær
1½ dl lunt vand
1 tsk salt
1 tsk sukrin
4,5 dl fuldkornsmel
ca. 4 dl hvedemel

Fremgangsmåde
Hæld væsken fra bønnerne, og skyl i koldt vand. Blend) bønner og vand til en cremet masse.
Rør gæren ud i lunt vand og tilsæt salt og sukrin. Rør fuldkornsmel samt bønnemasse i. Rør hvedemelet i lidt af gangen, og ælt dejen godt igennem.
Lad dejen hæve tildækket i ca. 45 min. Gerne mere.
Fordel dejen i en bageform (15 x20 cm), formen skal være foret med bagepapir eller af silikone.
Bag brødene midt i ovnen ved 200°C i 25 min.

Majsfritter med tigerrejer og blackeyed bønner
Enormt lækre og sprøde majsfritter. Vi fik dem til forret til aftensmad. Kan også bruges til en del af hovedretten eller til tapas. Det er første gang jeg har arbejdet med varm olie, det gav mig lidt udfordringer, men resultatet blev fint. Er sikker på at øvelse gør mester. 😉

Ingredienser
2-3 dåser majs
½ ds. Bonduelle black eyed bønner
1 fed hvidløg
1 dl hvedemel
1 tsk. bagepulver
2 æg
12 tigerrejer (ville nok tilføje 20 næste gang)
½ bundt koriander
½ tsk. chili flager
Salt
Sort peber
½ l vegetabilsk olie til fritering
2 dl sød chilisauce
2 dl cremefraiche 18%

Fremgangsmåde
Blend majs med hvidløg til en grov pure.
Bland mel og bagepulver og rør det i majspureen sammen med æggene et ad gangen.
Kom bønner i en sigte og lad dem dryppe godt af.
Vend bønnerne, grofthakkede tigerrejer, koriander og chiliflager i majs puréen, og smag til med salt og peber
Form majskagerne med en spiseske og steg dem i varm olie i en lille gryde, i ca. 3-4 minutter indtil de flyder oppe i toppen af olien. Lad dem dryppe af på fedtsugende papir.
Anret de sprøde varme majsfritter med sød chilisauce og kold cremefraiche.

Er du blevet hooked på flere opskrifter med bælgfrugter, fx suppe, salat eller muffins. Så findes der et hav af forskellige på Bonduelle. På deres facebook kan du lige nu vinde Bonduelle produkter. Alt du skal gøre er at kommentere hvilken salat der er din favorit. (Vinderen trækkes d. 8 februar)


Sponsoreret indlæg

   

4 kommentarer

  • Mette

    Ej en masse lækre opskrifter! Ser vildt lækkert ud! Har klart tænkt mig at prøve bønnebrødet inden længe, det ser virkelig lækkert moist ud 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Lyngholm

      Det er enormt moist! Kæresten var også godt tilfreds med dagens hjemmebag 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    Hey smukke du, har du fået min SMS? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

 

Næste indlæg

Pick of the day