Det med at blogge, er det stadig noget for mig?

Nogle hårde uge

e37c2844-22c6-437e-8e62-b8f2a724c7cbVi har taget hul på nogle hårde uger, hvor det hele skal gå lidt hurtigere for at få hverdagen til at spille. I knap 20 dage er jeg nemlig alene med Amilia, da Lasse er afsted skiftevis med job og med nogle venner. Og absolut ingen brok over noget af det, for det skal der være plads til, jeg rejser jo også i ny og næ. Det er simpelthen bare så uheldigt at fodbold ikke er ude i godt tid, så det kunne være planlagt anderledes end så mange dage i træk. Dog er han hjemme to dage midt i det hele, som jeg allerede glæder mig til.

Så jeg løber lidt hurtigere det næste stykke tid, og kan godt mærke allerede nu, at det med at være alene mor er en kæmpe opgave. Hatten af for jer der er det – virkelig. Og har nogle af jer en hund oveni, så er i simpelthen for vilde.
Nu forsøger jeg at få det hele tid at gå op i en højere enhed med at holde huset nogenlunde rent, lufte erwin, passe mit job og mine klienter og være den bedste mor for Amilia.
Bare madlavningen og indkøb synes jeg kan være en mundfuld, når man er ene om det. Så thank lord for at jeg netop har indgået et samarbejde, hvor jeg får leveret aftensmad de næste fire uger fra i dag. Det passer mig så godt. Da Amilia var forholdsvis ny, fik vi også testet to forskellige koncepter af den slags. Det var så befriende ikke at skulle tænke på mad, især som nybagt mor. Så det tip kan jeg godt give videre. Vi gør det samme næste gang familien får et nyt medlem.

Amilia har været ret pylret henover weekenden, imens vi havde besøg af Line og Theodor, i kender hende nok bedre som Lineslivsstil. Faktisk vågnede hun også lørdag med feber, og humøret var meget op og ned hele dagen selvom feberen faldt.
I nat hostede hun rigtig meget, havde svært ved at finde ro og i dag er hun så helt udkørt med snot, våde øjne, hoste og feber. Lasse er så skøn at han allerede igår da jeg havde det på fornemmelsen, havde ringet til Amilias farmor. Så imorges dukkede en besked op fra hende, om hun skulle hjælpe til i dag. <3

Min nattesøvn var noget begrænset. Jeg synes virkelig det er svært når Amilia er skidt, for hun sover bedst i sin egen seng. Det har vi erfaret utallige gange. Men hun har brug for tryghed når hun har det dårligt, så hun kom med ind i vores (min, det er jo kun mig der er hjemme) seng, men har enormt svært ved at finde ro derinde. Knalder hovedet ind i sengegærdet, triller rundt i den store seng, vender og drejer sig til hun til sidst er lysvågen. Det er en proces på nogle timer, indtil hun lykkes med at falde i søvn, hvor jeg så kan bære hende ind i hendes egen seng igen.

Så ét styk træt mor i dag. Tror egentlig bare lige det var dét jeg ville lufte med jer <3

6 kommentarer

  • HS

    Du er sej Mette! 20 dage er virkelig også lang tid, kan ikke forestille mig hvordan jeg selv skulle klare det – men det kan man jo som mor og det skal nok gå fint 🙂 Håber at Amilia hurtigt bliver frisk igen, god bedring!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Lyngholm

      Tak hvor er du skøn. Ja jeg synes også 20 dage er en mundfuld, når man er vant til at være to om det hele.
      Men vi kommer igennem det, det gør man jo nemlig. Og så er det virkelig fantastik, at solen skinner så man kan lave en masse udendørs.
      Hav den skønneste dag. <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Du er en fantastisk mor, og jeg håber sådan Amilia får det bedre hurtigst muligt, så de næste dage ikke er al for hårde for dig/jer. Det var den bedste weekend i lang tid, vi nød virkelig at besøge jer <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Lyngholm

      Dejlige Line. Det var bare så skønt og afslappende.
      Amilia blev faktisk ved med at spørge – ‘hvor Line henne?’ resten af dagen <3
      Håber også theodor har fået det bedre?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Man kan vende sig til meget.
    Jeg er på 8 år alene med mine 4 børn OG 2 små hunde.
    Vi har det skønt😍
    Travlt, men jeg ELSKER min familie
    Træner og når det meste at det jeg skal😉
    God bedring med din datter.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Lyngholm

      Hold da ferie, du må være den sejeste mor derude. Og du har jo helt ret, bare det at gå fra ingen børn til ét barn gør at man bliver langt mere effektiv. Men jeg savner nu allerede at have Lasse hjemme, både for at kramme ham men også for at være to om det hele. ❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Det med at blogge, er det stadig noget for mig?