Søndag når den er bedst

Når 12 ugers scanning ikke udelukkende er en god nyhed

Da de to blå streger på graviditetstesten var tydelige, var jeg overvældet af lykke samme sekund. Det må være et af de øjeblikke, der aldrig nogensinde går tabt i min hukommelse. Til jer der stadig har den oplevelse til gode, så kan i glæde jer.
Til jer andre, der har prøvet det så kender i nok også til de følelser der kommer et par døgn efter. Alle bekymringerne, mon alt er okay og hvad nu hvis dit og dat. Ugerne indtil første scanning føles uendelige, og for mit vedkommende havde jeg mange dage lyst til at booke en tidlig scanning. Det eneste der holdt mig tilbage, var at vi ikke bestilte sådan en da Amilia var i maven. Så jeg overbeviste mig selv om, at jeg også kunne holde ugerne ud denne gang.

Uge 12 kom og endelig havde vi en tid til scanning på Herning hospital, hvor jeg også skal føde.
Hele dagen føltes som om jeg skulle til eksamen, mit koncentrations niveau var ikke eksisterende, så det blev til en del overspringshandlinger inden klokken blev 11.30.
I min omgangskreds har en del været udsat for at graviditeten er gået til grunde før første scanning. Noget der hele tiden lå i baghovedet og lumrede. Derfor var det en kæmpe forløsning endelig at få bekræftet hjertelyd, og at alt udfra blodprøver og målinger så godt ud. Sikke en lettelse.
At jeg så alligevel skulle gå derfra uden begejstringen i helt i sky, havde jeg ikke set komme.
På scanningen kunne vi nemlig se, at der ved siden af en velfungerende lille baby, lå et foster der var gået til grunde formentlig omkring uge 7. Fra start havde der altså været to – tvillinger.
Den besked fik tårerne til at trille ned af kinderne, og tankerne til at flyve. Det kan nok være svært at sætte sig ind i, men tanken om hvordan det ville have været, og at det var meningen der skulle have været to gjorde ondt. Hvorfor var det gået til grunde, var det min skyld, betyder det noget for vores dreng, hvordan ville det være med to små babyer?

Selvom jeg aldrig har drømt om tvillinger, så tog det mig faktisk lidt tid at komme ovenpå. Også selvom vi gik fra scanningen og fik at vide, at det ikke var unormalt. Dagene efter kunne jeg pludselig blive ked af det. En meget ambivalent følelse, for samtidig var jeg lykkelig over, at vores lille dreng havde det fantastisk.
Jeg tør sket ikke tænke på, hvordan det må være at miste en graviditet fuldstændigt.

I dag og især efter vi begyndte at fortælle om det, fylder det ikke længere. Jeg kan ikke mærke dét, jeg følte de dage efter scanningen. Nu drejer alt sig om vores lille søn.
Til 20. ugers scanning, hvor jeg havde min søster med da Lasse var forhindret pga. job, fik jeg en lille reminder. Man kunne stadig se skillevæggen og den lille prik på scanningsbilledet, som aldrig udviklede sig mere. En underlig fornemmelse, men heldigvis gjorde det ikke længere ondt.
Jeg er dog ufattelig glad for, at jeg ikke valgte en tidlig scanning. For tanken om muligvis at have opdaget to små hjerter, og senere hen kun ét er modbydelig – det havde været langt værre. I så fald havde jeg haft flere uger til at forestille mig livet med to små babyer.
Hvorfor jeg deler det med jer, kan jeg ikke helt sætte ord på. Det føles bare rigtigt. Måske andre af jer har prøvet det samme?

14 kommentarer

  • Camilla Clemander

    Hvor er det bare smukt skrevet, og smukt at du har lyst til at dele. Ofte kan det at få det formidlet ud være en stor lettelse og hjælp til at komme videre. Jeg læser sjældent blogindlæg, og tror aldrig jeg har læst en af dine før, men der var noget der rev i mig, da jeg så din instastory. Jeg er ikke selv mor, men det er en stor drøm, som jeg håber snart bliver en realitet. Det er også en stor frygt for mig, af mange forskellige grunde. Dit indlæg beroligede mig på en underlig måde. Egentlig burde angsten måske været blevet større, men du gør at man ikke føler dig alene. Jeg synes at dette indlæg både var godt for dig, mig og alle mødre og kommende mødre. Tillykke med graviditeten og må du, din mand, datter og søn have det helt vidunderligt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Lyngholm

      For mig har det været en kæmpe lettelse at få det sagt og fortalt. Som du skriver er det en hjælp til at komme videre.
      Heldigvis går langt de fleste graviditeter også efter bogen. Det kan man på sin vis også sige at min gør. Jeg bærer stadig en sund lille dreng i maven. Jeg krydser mine fingre for at du får en henrivende graviditet, når den tid kommer.
      Rigtig god dag fra mig <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gabriela

    Først og fremmest – 🇩🇰🇩🇰🇩🇰hjertelig tillykke med graviditeten ☺️Det er en af det vildeste fantastiske og største tid et par går imod.
    Det er så fint at du deler det og hvor er det godt at med din kommende søn alt er vel og der fin hjertelyd. Ønsker dig en rigtig god fødsel.
    Jeg har oplevet måske ikke det sammen, men lignende.
    Jeg havde termin 14/2/18 min første tidlig scan var da jeg var uge 9 hen, der kunne de se vores datter som er nu 8 måneder dejlig sund og rask babypige, men vi fandt ud af at faktisk der var et foster mere og med sin egen moderkage dog nåede ikke til ca. uge 10-11.
    Det fandt vi ud af da jeg fødte vores datter Jasmin på fødegangen i Herlev. Det var som en chok da alle de scaninger vi havde kunne de Inter se 😰men må vores baby-Angel hvile i fred 🙏
    Synes det er rart at andre som dig vil tale om det, da det kan virkelig føle for meget nogle dage.
    Tillykke igen det er det bedste mirakel Gud velsigne os med.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Lyngholm

      Det må have været noget af en melding at få til fødslen. Jeg er trods alt glad for at jeg ved det allerede nu, for mon ikke det også bliver påpeget når moderkagen bliver født.

      Nu fylder lykken over vores lille søn dog alt. Heldigvis for det <3
      Tak for din kommentar Gabriela. Rart at høre fra andre der har oplevet tilsvarende.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pyha Mette. Sikke er ærligt, følelsesladet og samtidigt vigtigt indlæg. Er sikker på det har gjort både dig og mange andre rigtig godt at få skrevet og læst. Hvor er det godt at lillebror har det godt men forstår dig fuldt ud, det der kunne have været er ikke til at begribe, men godt du kan se fremad og glæde dig. Held og lykke.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Lyngholm

      Nu fylder lillebror heldigvis mine tanker. At de kunne have været to, strejfer mig engang imellem. Men puh nogle hårde dage lige efter den scanning. Der var jeg altså ret påvirket af det. Det var svært at rumme både glæde og sorg samtidig.
      Tak fordi du skrev Heidi <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Hvilket rørende indslag Mette! Og sikker noget at gennemgå. Det er bestemt ikke sjov!
    Elsker at følge dig og hvor ærlig og åben du er. Det er virkelig inspirerende. Så tak.
    Jeg er selv første gangs gravid – og er kun 8+2 men pyyh hvor jeg synes der er lang vente tid til uge 12 scanningen. Og sikke en uro man kan få i sin krop, selvom man bare burde tænke det bedste og nyde tiden ❤️ Men så er det dejligt at følge dig, og vide man ikke er den eneste.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Lyngholm

      Tillykke med graviditeten <3 Åh så herligt. Ja de 12 uger går så enormt langsomt. Jeg har heller ikke været den bedste til at nyde tiden op til scanningerne. Det går langt bedre nu, hvor jeg ved han er stor og mere robust.
      Og tak for dine skønne ord. Ønsker dig og graviditeten alt det bedste <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristina

    Forstår simpelthen godt, at du er glad for valget om ikke at få den tidlige scanning.
    Jeg er gravid med tvillinger. For os er det REN lykke (selvom mange bliver forpustet ved tanken)! Men vi har været i fertilitetsbehandling, og 2 på én gang er helt perfekt. Det betyder til gengæld også, at vi har kendt til graviditeten 2 uger efter den opstod. Der er LÆNGE til uge 12 – puha! Og en af de ting jeg gik med (længe!), var frygten for at de 2 hjerteblink vi så i uge 7, skulle blive til 1. Heldigvis trives de begge nu i uge 25 <3
    Men forstår virkelig godt den sorg/tristhed du skulle igennem. Og hvor er det skønt, at fokus nu er på lillebror, og at alt er som det skal være 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Lyngholm

      Så kan jeg virkelig godt forstå at 2 på én gang er helt perfekt! Det ville jeg også synes i jeres situation.
      Åh ja ventetiden til 12 ugers scanning er så umådelig lang, alle de spekulationer og bekymringer man når at få.
      Og hvor er det godt at høre, at de begge har det fantastisk. Kæmpe tillykke med dem Kristina. <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • HS

    Jeg kan virkelig godt forstå at du blev påvirket af det! Det må virkelig have været nogle blandede følelser, men hvor er jeg glad på jeres vegne at jeres søn er sund og rask!

    Jeg selv fik tilbudt en fostervandsprøve for 2 uger siden, ved 2. scanning, og der brød jeg også lidt sammen. Vi endte med at tage imod det og heldigvis var alt som det skulle være!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Lyngholm

      Det var så svært at forholde sig til både at være ked af det, og glad samtidig.

      Åh ja, det kan jeg da virkelig godt forstå. Ventetiden til i fik svar, må også have været forfærdelig.
      Hvor er det godt at alt var godt <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Jeg kan sagtens sætte mig ind i den følelse, du har/har haft.
    Jeg har netop været gravid, og vi har fået en dejlig lille pige i sommers. Den graviditet startede også som en tvillingegraviditet. Det blev opdaget, da jeg blødte i uge 7, og derfor fik lavet en scanning. Den viste en begyndende skillevæg, som du også beskriver, men kun ét hjerteblink. Jeg kan genkende præcis den ambivalente følelse, du beskriver. Man er lykkelig for det lille liv derinde, men har alligevel også følelsen af et tab. Særligt dagene efter scanningen var følsomme, da vi ikke vidste, om blødningen ville sætte gang i en frastødelse af begge fostre. Heldigvis forløb resten af min graviditet normalt. Da moderkagen blev tjekket efter fødslen, kunne man se den lille bi-moderkage, som var blevet dannet i starten.
    Jeg har haft en tidligere graviditet, som gik til grunde, hvilket blev opdaget til scanning i uge 12, så jeg kender bestemt også til nervøsiteten omkring den første scanning.
    Held og lykke med resten af din graviditet😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Lyngholm

      Åh ha det kan jeg virkelig godt forstå at du var nervøs over. Heldigvis har jeg ikke oplevet blødninger, men det var også noget jeg frygtede i ugerne efter. JM har forsikret mig om, at det blot ville blive opløst, nu når det ikke er sket endnu. Men mon ikke man også kan se det på moderkagen, når jeg føder vores lille dreng.
      Men ja det var sådan en ambivalent følelse. Det tog lidt tid for mig at komme ‘på den anden side’. Men hold da op, hvor kan man knytte mange tanker og følelser til sådan et lille væsen.
      Og tillykke med din lille sommer pige <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Søndag når den er bedst