Træningsdagbog uge 9

Multitasking, 100km/t og et hverdagstip

Annonce for Nets
img_4397

Uge 9 har trukket tænder ud. Amilia var hjemme med øjenbetændelse mandag og tirsdag, altså to ufrivillige arbejdsfrie-dage for mit vedkommende. Onsdag, torsdag, fredag, lørdag og søndag har Lasse haft 40 i feber og jeg mærker tydeligt, at vi på hjemmefronten er underbemandende i de daglige gøremål. Jeg tager hatten af for alle alene forældre derude, for min gennemsnitsfart har været 110 kilometer i timen.

Når man kun er én til at gøre Amilia klar om morgenen, bringe/hente i vuggestue, lufte hund to gange dagligt, handle ind, lave mad, gøre rent og putte. Plus at jeg to gange i ugen har klienter om aftenen, ja så bliver tiden kostbar, og man må finde sine kvindelige multitasking kundskaber frem.

Som i kan se i min træningsdagbog for uge 9, ja så har jeg jo stadig fået trænet. Kunne jeg ikke skippe det og spare tid? Muligvis, men en vigtig pointe er at det giver mig så meget energi. Jeg føler mig som en zombie og bliver døsig, når der går for langt mellem mine træningspas. Så to gange blev det til styrketræning, og en enkelt gang til en løbetur med Amilia i babyjoggeren og med Erwin løbende ved siden af. Turen gik i Rema som ligger 2,5 km fra vores hus. Så alt i alt 5 km løb til mig, luftning af Erwin, frisk luft til Amilia og indkøb til aftensmaden. Dét er da multitasking på højt niveau.

Når man så indser at man har glemt sin pung, så klapper man sig selv knap så meget på skulderen. Det er en typisk ‘mig-situation’, for som Lasse siger (og har ret i) kan jeg være ret fraværende når jeg har mange ting om ørerne. Jeg er typen der kommer afsted uden min pung, og først indser at den ligger i en anden taske når det er for sent. Kender i det?


Så derfor et lille tip fra mig til jer, der kan gøre en travl hverdag lidt nemmere. Dankortet, som vi kender det, kan nemlig også fås som app, så vi kan betale med telefonen. Den hedder Dankort App (se her). Når først dankortet er koblet til appen, kan man betale ved blot at føre telefonen op til terminalen. Præcis på samme måde som når man betaler med kontaktløst Dankort.

Og hjem kom jeg med både hund, barn og varer til aftensmaden. Fik lavet mad og puttet inden mine klienter stod klar i garagen. Jeg krydser fingrer for lidt mindre pres på i denne uge.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Træningsdagbog uge 9