Et kig i badeværelsesskabet

Min egen lille test af ammebh’er

På forhånd undskyld for den lidt kedelige collage. Med lidt grafik, fik jeg den muligvis gjort en smule mere spændende. Men hey, en ammbh er måske heller ikke den mest flatterende bh man ejer. Frem for alt skal den jo være funktionel. Og en god ammebh står ikke til at undvære. Så i dag vil jeg dele lidt ud af min erfaring med den slags. Gennem to ammeforløb har jeg nemlig prøvet lidt af hvert. Alle i collagen ovenfor er derfor nogle jeg ejer og har brugt on/off. Nogle bedre end andre, men det kommer vi ind på.
Nr1. er fra Change, og er absolut den dyreste ammebh jeg ejer. 450,- stod den til i butikken og jeg synes faktisk det er mange penge at bruge på en bh man kun anvender for en periode. Når det så er sagt, er jeg virkelig glad for den, den er hver en krone værd. Der er bøjle i og god støtte i den, hvilket jeg har manglet. Efter de første 4 uger uden rigtig god støtte, var jeg ved at blive skør. Derfor drønede til den første undertøjsbutik jeg kunne finde. Ekspedienten i butikken rådede mig til en størrelse 65 i livet, selvom jeg synes den var alt for stram. Men som hun sagde, er det jo omkredsen der bærer vægten fra barmen. Hun garanterede mig desuden for at den gav sig en smule. Kunne jeg ikke holde ud at vente på det, kunne den gøres våd og spændes omkring en stoleryg. Dét tip var genialt, og efter tre nætter på en af spisebordsstolene sad den perfekt.
Sammenlignet med de andre bh’er er top støtte i. Skålen former også brystet en smule selvom der ikke er puder i. Og den er pæn under en top eller tshirt. Det betyder at den er min foretrukne ammebh. Et lille tip er at købe den i en butik, således at man kan få vejledning til den korrekte størrelse. For en bøjle der ikke sidder kortet kan muligvis påvirke mælkeproduktionen, så vidt jeg kan forstå.
Nr2. er fra H&M. En investering jeg lavede et par uger før jeg fødte. Den er virkelig behagelig, strammer ingen steder og giver en ok støtte taget i betragtning at der ikke er en bøjle i. Har jeg haft min Change ammebh på hele dagen, er det rart at skifte til denne om aftenen. Nr3. er fra Hunkemöller og blev shoppet da jeg var gravid med Amilia. Under hele mit ammeforløb med hende, brugte jeg denne. Der er ok støtte i denne, man vil vel kalde det for medium. Med Valter har jeg ikke brugt den særlig ofte, da jeg tror min barm denne gang er mindre og bh’en derfor lidt for stor. Det kan også være jeg behøver mere støtte, eftersom det er anden gang jeg ammer. Who knows? Hvis man ikke behøver så meget støtte, eller ikke ønsker at have en bøjle tænker jeg det er en skøn ammebh. Nr4. er også fra H&M og er efter min mening nærmest uden støtte, men er dog rigtig behagelig. Sidst nævnte er sikkert årsagen til, at jeg ser ufattelig mange mødre med netop denne. Herhjemme må jeg indrømme, at jeg kun bruger den hvis de andre er til vask.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Et kig i badeværelsesskabet