Simple tips til skønnere hud

Min ærlige mening om at være gravid


Hvor ville jeg ønske at jeg var hende den gravide, der bare synes at graviditet var det mest fantastiske i verden. For det er det jo også, hvis jeg tager de biologiske briller på. At min krop er i stand til at producere et lille menneske, gøre det stærkt og klar til verden, er jo fuldstændig vanvittigt. Selv her 2. gang virker det surrealistisk at et menneske ligger og sparker på den anden side af mit maveskind.
Denne gang har jeg virkelig forsøgt at overbevise mig selv om, at de 9 måneder skal nydes. Og på den positive side, så nyder jeg det her med at bygge rede. At indrette lillebrors værelse, købe tøj i str. 56 og fortælle Amilia om hvordan det bliver at få en babybror i huset. Vi glæder os jo enormt, og jeg glæder mig til at opleve en fødsel igen.

Det fylder bare så helt enormt meget, at det er besværligt at være gravid. Jeg er vant til at bruge kroppen meget, og presse mig selv. Dét savner jeg helt kolossalt. Nu er jeg både træt og besværet af en mave der skal skånes, (ej at forglemme de første tre måneder med opkast). Forleden ville jeg hente et billede der ligger på vores garage loft. Altså indtil jeg indså, at det var en umulig opgave at komme derop med maven. Lasse har stort set ikke været hjemme hele ugen, og det irriterer mig grænseløst at jeg ikke selv kan løse opgaven. Kan i følge mig?
Faktisk bliver jeg lidt træt af mig selv, når jeg bliver ved med at brokke mig, om det så er oppe i mit eget hovedet til Lasse eller veninder. Men ikke desto mindre er det åbenbart vanskeligt for mig at lægge låg på.
Mit tøj sidder forfærdeligt, det strammer og er ubehageligt. Jeg er ikke fan af graviditetstøj, og er også for nærig til at bruge penge på kluns jeg ikke kan bruge efterfølgende. Volumen af min bryster er tilsammen større end min mave, det ser jo latterligt ud. Væske i kroppen har også sneget sig ind på mig, heldigvis ikke så udtalt som sidst (endnu). Men det føles altså ganske ubehageligt, når huden spænder og skriger på mere plads. Halsbrand havde jeg lykkelig glemt alt om, men ej hvor er det modbydeligt.

Jeg ved snart ikke om jeg har en skæv opfattelse af, hvordan andre gravide håndterer de her ting. For de fleste fortæller kun om hvor skønt de synes det er. I min søgen på andre gravide i samme båd, fandt jeg til min store begejstring bogen FÅRKING GRAVID, af Sofie Linde. ‘En fortælling om at glæde sig til at blive mor, men at hade den graviditet, der følger med – og at turde sige det højt’. Så vidt jeg kan se udkommer den sidst i oktober. Den må jeg simpelthen eje. Det bliver god læsning for mig, når min graviditet og (gener) på det tidspunkt peaker.

Slutteligt så ved jeg, at andre derude kæmpe for at bliver gravide. Så jeg vil blot understrege at indlægget her ikke skal opfattes som om at, jeg ikke er yderst taknemlig og lykkelig over vores situation, for det kan i tro både Lasse og jeg er. <3

33 kommentarer

  • Kamma

    Hej Mette! Jeg tænker at der ligesom dit blogindlæg, må findes flere steder med ærlige kvinder, som sætter ord på besværet, men dit blogindlæg er det første jeg læser. Jeg skulle have læst det noget før!
    Jeg ELSKER at træne og føle mig stærk og funktionel, – og fri … Fri til at løbe en tur i det tempo jeg har lyst til osv…
    Jeg har også en datter fra 16, og dengang var jeg heller ikke fan, men endnu mindre nu. Den ego-tid man trænger til som mor, den kan jeg ikke dyrke (det var altid med løbesko på eller en vægtstang på nakken), jeg er for træt og ugidelig til at spise sundt, jeg orker ikke særlig meget, og generelt føler jeg, at det jeg gør for at øge min livskvalitet, det må vente … Og det må vente længe! Det er synd at nogen mennesker der undervurdere hvor meget en gravid faktisk kan kæmpe for at holde en glad hverdag vedlige, så det ikke bare bliver til en flad hverdag… Og samtidig, så har jeg selv en frygt for at mine omgivelser tror, at jeg “udnytter situationen” og nyder at kunne være doven og lade andre gøre ting for mig.. Sikke fanget man kan føle sig af træthed/ugidelighed samt ønsket om selvstændighed og effektivitet … Suk! Vi får en lillebror til februar, og jeg GLÆDER mig til at få et stabilt bækken og et tarmsystem der ikke er under pres! 👍… Som “belønning” køber vi en airdyne til garagen, sådan at jeg hurtigt kan gøre noget ved formen og følelsen! ..

    Tak for ærligheden!

    Kamma

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Lyngholm

      Hej Kamma,
      Sikke en perfekt kommentar. Det er bare så rart at læse at andre har de samme tanker. Hvorfor ved jeg egentlig ikke, men så står man da ikke alene i det mindste.
      Det er så fin en beskrivelse du laver. For man vil jo enormt gerne øge sin livskvalitet og ved hvilken glæde det giver at træne og spise sundt, men man orker det bare ikke altid. Den indsats der skal til kan være uoverskuelig.
      De sidste uger er jeg nået frem til en slags accept af, at træning er et minimum i øjeblikket, selvom det i bund og grund ikke er sådan jeg ønsker det skal være. Forsøger at sige at lidt er bedre end ingenting, men åh jeg ville jo gerne meget mere end det
      For mig er demotiverende at jeg ikke kan give den fuld skrue, jeg vil gerne give den max på min airdyne, lave burpees, pull ups osv. Dét glæder jeg mig SÅ meget til at kunne igen. Selv når jeg laver lunges begynder mit bækken at gør ondt – øv.
      December må gerne komme i en FART, så lillebror kan komme ud i mine arme i stedet <3
      Hav en fantastisk dag Kamma. Stort knus

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • A

    Det her indlæg faldt så tæt på, som det overhovedet kunne for mig – jeg er selv gravid for første gang, og kan virkelig mærke, at jeg ikke er overvældet af lykke over graviditeten. At skulle være mor til gengæld er helt fantastisk, men hvor er det bare besværligt med en krop, der ændrer sig, opkast, kvalme, forstoppelse, bækkenløsning og alt det der hører med. Jeg bliver så ofte mødt med ordene “du er ikke rigtig glad for din graviditet” og det er bare så hårdt. Den bog du anbefaler, må jeg virkelig læse. Det kan være man ikke føler sig så alene med det at være gravid og ikke være overvældet af lykke over alt der hører til.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Lyngholm

      Det er faktisk rigtig hårdt netop det nu nævner. Jeg taler også langt mere åben om det denne gang, og det er som om der bliver set lidt skævt til, at man ikke synes det er den mest fantastiske ting i verden.
      Så føler altid jeg bliver nødt til at supplere med ‘Jeg er selvfølgelig lykkelig over at vi skal have en lille dreng til december, lige nu er det bare ikke sjovt.’
      Glæder mig også til bogen udkommer, den skulle endda også være sjov. Så den bliver klikket hjem, så snart det er muligt.
      God søndag 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ninna

    Jeg kan så meget følge dig! Vore døtre er jævnaldrende, og vi glæder os også helt vildt til at blive 4, men Gud hvor synes jeg at jeg er præget af det denne gang. 😨 Konstant kvalme, voldsom træthed og bare generel ugidelighed… er ikke ovre de første 3 måneder endnu, så håber det vender, men Nøj hvor er der længe til uge 40 lige nu… 😅 Jeg er helt med på at man ikke må beklage sig, jeg er selv én af dem der kæmpede i 6 år første gang jeg skulle blive gravid, så JA man skal være glad – men derfor er alle dage ikke lyserøde…
    jeg har købt din bog gravid og fit, og vil nu ind og tage hul på første omgang træning, dejligt med lidt vejledning, selvom man er vant til at træne, så er det rart at det er sat i rammer for én.
    Ønsker dig en fortsat dejlig graviditet, og håber du får en fantastisk fødsel ligeså.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Lyngholm

      Jeg krydser alle mine fingre for at du får det bedre når de tre måneder er ovre.
      Man skal være glad ja, og det tror jeg bestemt også langt de fleste gravide er. Men kun jeg slippe for kæmpe barm, væske, træthed mm. så ville det godt nok gøre min graviditet langt bedre må jeg indrømme.
      Sig til hvis der dukker spørgsmål op i forbindelse med bogen. Og ellers rigtig god fornøjelse med den, og graviditeten Ninna.
      Og god weekend. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Haha, fantastisk bogtitel!

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ann-sofie

    Det dejligt at høre om andre der har det på samme måde! Jeg har dog heller ikke lagt skjult på hvor hårdt det at være gravid er, ikke fordi jeg lider af noget specielt (7-9-13) men fuldstændig lige som dig, så er jeg vant til at være meget aktiv, både arbejdsmæssigt og i fritiden, og det er ihvertfald rigtig svært for mig at acceptere, selvom det jo, som du selv siger, er så fantastisk at de vokser i maven, jamen så ville jeg bare heller have min lille pige ud, så hun kan være med på sidelinjen når man “farer” rundt 😉 fedt du deler det! Dyrker bestemt heller ikke at være gravid 🌸 tak for din deling!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Lyngholm

      Netop det med at føle sig begrænset er svært. Og jeg kan ikke bare ‘slappe’ af, som nogle vil mene jeg skal. Så den ‘søde’ ventetid må gerne gå lidt hurtigt. Eller meget – tak! Hav en skøn dag Anne-Sofie 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Mette! Er mor til en datter på 2 og en søn på 1 år. Og kan kun sige: Jeg havde det nøjagtigt som dig under begge graviditeter. Pyh, det er bare ikke en dans på roser! Overdimensionerede bryster, humørsvingninger, halsbrand, stramt tøj, træthed, vand i benene – nej, jeg er bare ikke fan! Til gengæld er resultatet af alle anstrengelserne bare helt igennem vidunderligt, ikke? 🙂 Pøj pøj med resten af preggo-tiden. Bedste hilsner fra Karen, boomblastic.bloggersdelight.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Lyngholm

      Hej Karen.
      Det med de overdimensionerede bryster, føj det synes jeg er træls. Tænk sig at man skal have det sådan, havde du spurgt mig da jeg var 16 år kunne de ikke blive store nok haha.

      Alle anstrengelserne er det hele værd og mere til. Selvom jeg hader det, så gør jeg det gerne igen hvis jeg får overtalt Lasse til et barn nr. 3:

      Og mange tak. Hav en skøn dag Karen. Knus.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla E

    Hvor er det dog dejligt at høre at der er andre der har det på samme måde! Jeg var SÅ skidt de første 16 uger, kvalme fra morgen til aften, opkast x mange dagligt og minus 7 kg. Jeg kunne ikke passe mit arbejde, er sygeplejerske og jeg kunne ikke være hos patienterne uden at kaste op hele tiden. Alle mine kollegaer fortalte så pænt om hvor nemme graviditeter de havde og hvordan de ikke havde en eneste sygedag – ja tak for dårlig samvittighed! Og sørme om min læge ikke har sygemeldt mig indtil barsel nu, fordi min krop er presset og stresset og siger fra ved at jeg besvimer – det er lidt upraktisk når man står i netto, går i gågaden eller er i gang med personlig pleje ved en patient. Shit hvor er det nederen at være gravid. Alle siger hele tiden at man skal huske at nyde det, men jeg synes fandeme ikke der er særlig meget at nyde.
    Ja undskyld, det var virkelig meget brok 😳
    Dog glæder jeg helt ubeskriveligt meget til vores lille pige kommer til verden d. 28/12, men hun må også meget gerne komme før 😅

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Lyngholm

      Hold da op, du har bestemt været mere hårdt ramt end mig. Hatten af for dig.

      Selvom en del af mit arbejde er fysisk, så har jeg også mange timer foran skærmen og her tænker jeg på alle jer der bl.a er i sundhedsvæsnet. Av hvor må det være hårdt.

      Jeg er faktisk også besvimet to gange. Har slet ikke sat det i forbindelse med at jeg måske har været rigeligt presset. Sker det igen, må jeg hellere gå ned i gear. Det er heldigvis længe siden.

      Jeg er termin dagen før dig. Og glæder mig selvfølgelig også helt ufatteligt meget, men vi kan nok godt blive enige om at December gerne må komme i en fart. 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Meget spot on på hvordan jeg har det. Ikke specielt fedt samtidig med at det er det fedeste i hele verdenen ❤️❤️❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Lyngholm

      Din sammenfatning er meget præcis Maja. <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sabrine

    Jeg fødte for 2,5 uge siden, og det var mit andet barn. Første gang gik alt så nemt. Her anden gang blev jeg sygemeldt i uge 26, havde slem bækkenløsning, mere og mere væske, migræne flere gange om ugen og en datter, der bliver 2 til okt. Jeg kunne knap løfte hende og havde så dårlig samvittighed. Så jo den med at have så svært ved at være gravid, den forstår jeg fulgt ud.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Lyngholm

      Begge mine graviditeter har indtil nu være ‘nemme’. Så jeg skal bestemt ikke klage på den front, men alligevel synes jeg bare ikke det er fedt. Ville virkelig ønske jeg kunne nyde det langt mere, men jeg har heller ikke samvittighed til at smide mig på sofaen nu når der står en lille pige med forventningsfulde øjne. Jeg glæder mig så ufattelig meget til at være på den anden side og have min lille dreng i armen – så giver det hele mening.

      Tillykke med ham/hende <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Jeg er også 2. gangs gravid med i forvejen en pige på 2,5 år – og hold nu op hvor er det bare hårdt, selvom min pige er ret selvkørende. Men at have problemer med iskias, halsbrand og træthed er bare hårdt med et barn med krudt i rumpetten! 🙂 godt at farmand er god til at tage over, selvom det er voldsom irriterende at føle sig magtesløs fordi man ik selv kan klare alm ting som man kunne før.
    Dog skal det understreges at vi self også glæder os enormt til at lillebror kommer om 10 uger 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Lyngholm

      Herhjemme priser jeg mig også lykkelig over at Lasse har fået nye arbejdstider efter sommeren. Nu er han oftest hjemme kl. 16.00 og ikke kl. 19.15 som før. Jeg værdsætter virkelig den hjælp og forskel det gør på det tidspunkt af døgnet, hvor jeg er aller mest udkørt. Vi glæder os også, men de resterende måneder må gerne komme bare lidt hurtigt. 🙂 For alles skyld 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Jeg er også gravid med 2. Barn og har det fint og ingenting fejler, men jeg er bare heller ikke fan af at være gravid. Vi flyttede i hus sidste år og der er stadig mange ting der skal gøres og nu kan jeg bare ikke. Glæder mig så ufattelig meget til er overstået. Hvilket jeg tror og håber er om max 2 uger 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Lyngholm

      Åh to uger igen. Du er heldig. Jeg forstå udemærket. Ville noget så simpelt som at kravle under sofaen efter en bold til Erwin i dag. Det kunne ikke lade sig gøre kunne jeg mærke. Man bliver altså lidt frustreret. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Tusind tak for din ærlighed! Jeg er selv førstegangs gravid, og selvom jeg ikke oplever de store problemer, så bryder jeg mig heller ikke om at være gravid… jeg elsker min lille baby og glæder mig så meget til, at han/hun kommer til verdenen, men ventetiden er langt :o)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Lyngholm

      Ventetiden føles uendelig. Tanken om at jeg måske går over termin og først føder til næste år, er helt vild! Ikke på den gode måde haha..
      Men ja heldigvis vokser kærligheden jo allerede. Det må holde os oppe. <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Hvor er det dejligt befriende du tør sætte ord på dine tanker om det at være gravid. Du er ikke den eneste der er taknemmelig for at skulle være mor igen, men absolut ikke synes det at være gravid er helt vildt fantastisk 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Lyngholm

      Det var også en smule grænseoverskridende at trykke udgiv. For de fleste jeg konfronterer det med er uforstående, synes jeg ser fantastisk ud og mener jeg skal nyde det. 9 måneder er bare lang tid når man ikke synes det er fedt. Jeg glæder mig enormt over at jeg er over halvvejs, og tanken om at møde ham til december gør mig så glad. Meeeeen åh jeg kan nok ikke helt lade være med at brokke mig..

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kk

    Hej Mette
    Dit indlæg kunne ligeså godt være skrevet af mig! Jeg har det præcist på samme måde !!! Og jeg synes specielt det endnu hårdere og besværligt af være tyk når man er mor til en i forvejen.
    Du er ikke alene …
    knus herfra

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Lyngholm

      Det er så rigtigt. Jeg er så ærgerlig over at skuffe Amilia når jeg er træt, uoplagt eller ikke kan løbe om kap med hende i haven. Det er bare øv!
      Tak fordi du gav dig tid til at kommentere. Og hav en skøn aften. Knus fra en gravid til en anden.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Hej Mette 😊 tusind tak for dette indlæg! jeg ligger herhjemme og har det i øjeblikket

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Lyngholm

      Hej Line,
      Jeg tror ikke hele din kommentar kom med? Kan det mon passe.
      Men selv tak i hvert fald <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Øv hvor ærgerligt at du har det sådan med at være gravid. Jeg elskede det selv hel vildt, men der er man jo så forskellige. Håber dog der vil være gode stunder også. Ellers har du i det mindste noget godt at se frem til.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Lyngholm

      Det misunder jeg dig virkelig.
      Der er selvfølgelig gode stunder, og at mærke ham sparke er magisk. Men ellers synes jeg ikke det at være gravid er så fortryllende. Ikke i hverdags praksis, og da slet ikke med en lille størrelse der gerne vil hoppe trampolin, have svingture og tumle. Det er øv at melde pas til.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • L

    Jeg er med dig!! Elsker resultatet af at være gravid, not so much processen. Og det er bestemt ikke alle, man føler, at man kan være ærlig omkring det med – nogle forstår det ikke, fordi de selv elskede det, andre virker til, at synes man er utaknemlig.
    Jeg er også i gang med min anden graviditet og har kun haft gener i form af otte ugers opkast i starten og i slutningen halsbrand. Det er milde gener, men irriterende nok. Mest af alt, synes jeg ikke om følelsen af, ikke længere at have min egen krop. Jeg kan bedst lide at være slank og fiks, have små bryster, at kunne bevæge mig, at kunne sove ordentligt. Og det med tøjet – tænk at det egentlig kan være sådan et problem, men det er det. Jeg SAVNER mine skinny jeans, og at kunne tage en pæn top på. At kunne købe pænt tøj. I det mindste er det bedre at være (høj)gravid om sommeren i år, så kan man gå med kjoler, modsat min sidste graviditet, hvor det mest blev til leggings eller joggingbukser med sweatre og vinterjakke, der ikke kunne lukkes.
    Lidt brok herfra – men så ved du, at du ikke er alene 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Lyngholm

      Der er plads til brok her 😉
      Og heldigvis er da da en gulerod forude (og en stor en af slagsen).
      Jeg synes også det kan være lidt svært at dele, for det er jo verdens mest lykkelige situation. Men åh jeg er bare ikke fan af alt det der følger med, og gid jeg var. Jeg misunder virkelig dem der nyder det til fulde.

      Jeg kender ikke min krop i øjeblikket (huske det selvfølgelig fra sidst). Jeg er helt lost når jeg står og kigger i garderoben, og indrømmer gerne at jeg bliver lidt i dårligt humør over det.
      Havde egentlig glædet mig over at kunne pakke mig ind i store trøjer her til vinter, men kan da måske høre det ikke er en fordel haha.
      Rigtig mange gange tak for din kommentar, det er på en måde rart at man ikke er den eneste i denne båd. God aften. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Simple tips til skønnere hud