Søvnløshed og graviditet

Med terminsdatoen om hjørnet, glæder jeg mig til..

Med 4 dage til termin, synes jeg efterhånden jeg har mange ting jeg glæder mig til. Ikke mindst til imorgen, hvor vi som mange af jer andre skal fejre juleaften. Efter vi er blevet forældre, har julen fået en helt anden betydning. Amilias julegave kan jeg nærmest ikke vente med at give hende, for jeg tror hun bliver så ufatteligt glad.
På torsdag på terminsdatoen har jeg tid til en hindeløsning, dét glæder jeg mig til for forhåbentlig kan det sætte gang i dét vi går og glæder os aller mest til i øjeblikket. Fødslen – er jeg super spændt på. Hele processen inklusiv veer og pressefasen glæder jeg mig til, og især til at møde det lille menneske som ligger i maven.
Nytåret nærmer sig også, og jeg håber så inderligt på at have født inden for jeg savner og glæder mig virkelig til at nye et glas vin eller en drink. Der er ingen intentioner om at vild aften, så en enkelt eller to genstande kan man vel pumpe ud? Nogen der har erfaringer på den front?
Og så glæder jeg mig til at kunne få skudt igang i min træning igen, for dét har stået sløjt til længe. Det er nedprioriteret nu, men skal prioriteres når kroppen er klar igen. Og så bliver det en kæmpe forløsning at kunne hoppe i mit eget træningstøj. De sidste måneder har jeg ikke kunne passe de styles jeg har lanceret med Eyda, for de er jo naturligvis ikke designet til mine nuværende proportioner. Det kribler i mig for at kunne trække det på, jeg overvejer faktisk om det skal ligge klar i hospitalstasken til når jeg har født.

3 kommentarer

  • Kristina

    Du kan roligt drikke et glas vin nytårsaften! Det er mikrodele af alkoholen der påvirker mælken.
    Så det er bare at ‘time’ det, så du måske drikker vinen efter en amning 🙂 Det har jeg fået fortalt af flere inde for sundhedssektoren, så jeg er i hvert fald selv rolig på dét område!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Ih, hvor bliver det spændende, om hindeløsningen sætter gang i noget!
    Jeg selv har termin dagen efter dig og har nydt at følge med i din graviditet 🙂
    Jeh savner også min “normale” krop meget efterhånden, savner at kunne tage pænt tøj på og støvler med hæl, træne crossfit, drikke et glas vin, vende mig i sengen uden at vågne og bruge min krop uden at skulle ligge i sengen mange timer om dagen for at dulme ømhed og plukveer. Glædelig jul til jer og ve-støv herfra!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Vi har terminsdag samme dag☺️ Så jeg kan bestemt sætte mig ind i dine seneste indlæg og glæder mig til de helt samme ting.

    Indtil i går har jeg været ret opsat på at føde inden jul, men trods gode intentioner en masse velvære og rebozo (og faktisk også hindeløsning, da jeg er en smule åben), så bliver han derinde☺️

    Så nu slipper jeg det hele og vil i stedet bruge de næste par dage til at julehygge. Min datter glæder sig ustyrlig meget til jul og ligesom dig, glæder jeg mig helt vildt til at give hende sin gave. Hun fylder snart 3 år og forstår virkelig glæden ved jul i år🎄

    Jeg håber også på et glas vin nytårsaften, men jeg ved simpelhen ikke om mælken/amningen er etableret godt nok til at pumpe ud.

    Rigtig god fødsel! Det er hyggeligt at have nogle at “følges” med her i juledagene hvor utålmodigheden melder sig☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Søvnløshed og graviditet