Vi er flyttet fra Danmark

Madspild

IMG_8261IMG_8262

Vi bruger alt for mange penge på mad og har længe snakket om at NU skal det stoppe.
Det er sjældent vi går ud og spiser eller henter færdig mad.
Så det er ikke her pengene forsvinder.

Derimod går vi op i kvalitet. Både Lasse og jeg vil gerne spise økologisk, så vidt muligt.
Dog er vi ikke typerne der kører hele byen rundt, for at finde alt økologisk og i bedste kvalitet. Har butikken ikke øko æbler, jamen så nupper vi de andre.
Umiddelbart er det heller ikke denne post, der gør den store forskel i budgettet. Selvom økologi er dyrere.

Problemet er nok nærmere at vi handler ind HVER dag. Vi er dårlige til at få planlagt hvad vi vil spise i løbet af ugen, og handler derfor altid ind til det vi har lyst til.
Det resulterer selvfølgelig i en pokkers masse madspild, da vi ikke får brugt de ting der ligger i køleskabet.

Nu er vi flyttet til Norge hvor en øko agurk koster 25kr . I danmark koster øko agurken kun 10kr. Av hvor er det dyrt og sådan er det stort set med alt heroppe.
Så nu skal der for alvor spares på maden. Madspild skal være slut!

I den anledning er dagens frokost udelukkende lavet af ting fra køleskabet. Måske lyder det dumt, men jeg er en anelse stolt. Havde mest af alt lyst til at køre ud for at handle ind. I stedet blev den en tortilla æggewrap og den smager jo fantastisk, selvom det ikke var hvad jeg havde lyst til i første omgang.

Så dermed en udfordring til mig selv og ikke mindst min bedre halvdel. Alt i køleren skal bruges rub og stub. Ikke mere madspild!
Tag mig gerne i jeres billeder på instagram, hvis i har lyst til at være med på udfordringen!

4 kommentarer

  • amalie

    – lav en stor pose med en klemme på. Hver gang du har et par gulerødder, et løg, nogle kartofler eller andet der er blevet kedeligt, så skær det ud og i posen med det.
    – når grøntsagerne er ved at være kedelige så put det i koldt vand en time før det skal bruges.
    – lav store portioner og frys det ned. Fx chili con carne.
    – lav madplaner
    – put ting i poser eller gennemsigtige bøtter, så i kan se hvad i har i køleskabet.

    🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Lyngholm

      Super tips! Især gennemsigtige bøtter, ville være en fordel. Må også prøve at ligge grøntsagerne i vand.
      Tak Amalie 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Hej Mette,

    Et lille tip:
    Vi laver madplan til hele ugen om søndagen .. Og alle de rester vi så har tilbage af grøntsager osv, det lavet vi wok/gryderet/grøntsagsfad af om søndagen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Lyngholm

      Super god ide, så er man da sikker på at få det brugt. Det er netop ofte grøntsagerne vi smider ud!
      Tak Maria 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Vi er flyttet fra Danmark