Huawei Matebook 13

Leg med baby 0-3 måneder

Er der noget mere dejligt end et baby smil? Valter smiler over hele femøren, sådan både med øjnene, løftede øjenbryn og kæmpe åben mund, så man kan se de søde gummer. Især når vi ‘leger’. Andre vil kalde det stimulering, rytmik eller motorik. Leg med baby, er bare nemmere at forstå for Amilia, når hun gerne vil være med.

MORGEN SANG

En af jer har spurgt hvordan jeg stimulerer ham, så her har i et lille indblik i nogle af vores hverdagslege.
Favoritten er helt klart at lave skøre lyde og synge for ham. Når vi får øjenkontakt om morgenen bryder han ud i det største smil, og så starter vi typisk med vores morgensang. (‘Melodi ro ro ro min båd’) ‘Hej hej lille fod har du sovet godt, tramper du, tramper du, tramper du, er du vågnet op?’ Kender i den? Man klapper hans fødder sammen imens man synger. Går herefter videre til maven som nusses, hænderne der klapper, hovedet der aes, og munden der pludrer imens man forsigtigt kører en finger over læberne. Han elsker det og smiler sig igennem det hele.

PILATES BOLD

Resten af dagen er der ikke som sådan struktur på hvornår vi gør hvad. Ikke endnu, men det kommer så små kan jeg mærke.
Men ellers ligger han på pilatesbolden, triller lidt frem og tilbage. Foran et spejl er fedt, for han har netop opdaget sig selv.
Jeg vugger ham også til begge sider, og lader bolden hoppe meget blidt så han får følelsen af at bevæge sig op og ned.

NAKKETRÆNING PÅ BOBLES KYLLING

Den mest geniale barselsgave, eller dåbs/navngivningsgave. Vi fik den til Amilia da hun blev døbt. Denne gang har vi jo haft den fra start, og den gør underværker for Valters nakketræning. Ingen babyer synes det er sjovt at ligge på maven til start, men på denne synes det ikke helt så forfærdeligt. Derfor kan man her hurtigt gøre fremskridt. Har man ikke en kylling, kan man ligge baby henover et ben. Jeg placerer desuden forskellige bøger, og spejle foran så han har noget spændende at kigge på. Vidste i at man anbefaler 5 minutters nakketræning pr. leveuge? Min veninde fortalte mig det forleden. Så har man da noget at stræbe efter. Find en bobles kylling her

ELEVATOR, VUGGE ELLER SLÆDE PÅ TÆPPE

Det her er et hit, og noget der stimulerer hans sanser. Han er virkelig træt efter sådan en omgang. Og meget fokuseret og opmærksom på at nu sker der altså noget anderledes. Hvad han tænker er selvfølgelig uvist, men han får sig nogle store indtryk. Elevatoren og vuggen skal man være to til, så der kan stå en voksen i hver ende af tæppet. Så løfter vi vi tæppet op og ned, eller vugger ham fra side til side. Slæden kan vi lave uden at far er hjemme, og af og til trækker jeg også Amilia på et tæppe ved siden af. Find Cam Cam tæpper herFLYVEMASKINE
En klassiker, som jeg tror de fleste børn kommer til at få glæde af. På nuværende tidspunkt virker Valtet en smule overvældet af det. Men når flyet ‘lander’ smiler han, muligvis fordi det kilder i maven. Hvem ved?

LEGETØJ

Han er begyndt at gribe ud efter forskellige ting. Og derfor hjælper jeg ham med at få fat, når han ikke altid selv kan. Jeg prøver at give ham forskellige genstande, så han kan mærke at alt ikke føles ens.

TRILLE

På en af de uddannelser jeg har taget indenfor træning, fik vi engang at vide at det er utrolig vigtigt at rotere om egen akse som lille.
Så det træner vi. Både fra mave til ryg, som han har præsteret et par gange selv. Men også fra ryg til mave. Koldbøtter og at vende på hovedet venter vi lidt med endnu.


Rigtig meget af min tid med Valter foregår på Byklipklap madrassen her. Vi anskaffede os den da Amilia var baby, og selvom hun nu nærmer sig de 3 år, så bruger hun den også hver eneste dag. (Leder i efter motoriske lege til den størrelse, kan i finde det her.) Den er placeret i stuen, hvor vi har lavet et legehjørne. Det fungerer helt fantastisk. Modellen er en 3-Fold 200cm som i kan finde her.

3 kommentarer

  • Sarah

    Ved du hvor jeg kan få fat på kyllingen i marmor mørk grå? 😍 Den er så fin!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Hej, fedt med lidt inspiration til baby-leg😛👶🏼 Måske et lidt anderledes spørgsmål ift det her, men når i nu har madrassen på gulvet , kan i så godt holde jeres hund derfra både mens i er derpå men også når den ikke bruges? Tænker jo det er et hyggelig sted at ligge😛 vi har nemli hund og jeg syntes det der ser hyggeligt ud men tænkte bar lige over det med hundehår osv😅

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Lyngholm

      Hej Trine,
      Det er faktisk slet ikke et problem med madrassen.
      Erwin er helt med på at han ikke må gå op på den. Han er heldigvis ret lærenem hvad det angår 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Huawei Matebook 13