Når et helt hus skal indrettes..

Lækker burger med bøf af sorte bønner

Lækker burger med bøf af sorte bønnerLækker burger med bøf af sorte bønner

skaermbillede-2017-03-15-kl-14-06-44

Du læste rigtigt i overskriften, for burgerbøffen er lavet af sorte bønner. Og nej jeg er ikke blevet vegetar eller veganer, og bliver det nok heller ike, da jeg er vild med mejeriprodukter og kød, men af andre årsager eksperimenterer vi lidt med kødfri dage herhjemme.
Kød er en dyr post på vores madbudget, og så har jeg efterhånden læst et par overskrifter eller ti i aviserne om, at vi danskere spiser for meget kød. Det sætter mine tanker igang omkring at vores måltider er ofte bygget op omkring kød. Behøver det at være sådan? Nææh, ikke hvis man bare tænker en smule ud af rammerne.  Man kan snildt på et proteinrigt og mættende måltid uden kød, så igår stod den på lækker burger med bøf af sorte bønner.

Selv Lasse vil gerne understrege, at det var lækkert og samtidig et solidt måltid. Du sidder altså ikke med fornemmelsen af sult, når burgeren på tallerkenen ligger i maven – bare rolig. Så du kan godt servere den for din kæreste.
Sorte bønner kan købes på dåse fra Bonduelle til nærmest ingen penge. Ca. 13 kroner for en dåse der giver tre store burgerbøffer, og to minibøffer til Amilia. Sammenlignet med en pakke oksekød, er der virkelig penge at spare. Næringsindholdet i de sorte bønner er bestemt også beundringsværdigt, hvis man kan bruge sådan en vending om mad. Pr. 100 gram (drænet) er der 0,8 g fedt, 11,3 gram kulhydrat, 9,1 g kostfibre og 6,9 gram protein. Sundhed på dåse!

Bønnefarsen til burgerbøfferne er meget simpel.

INGREDIENSER
1 dåse sorte bønner 400g (drænet 265g)
1 rødløg
1 frisk chili
4 forårsløg
100 gram rasp
Olivenolie eller økologisk smør til stegning

Bønnerne drænes og skylles i et dørslag. Dup dem gerne med lidt køkkenrulle efterfølgende.
Hak rødløg, chili og forårsløg fint. Vælg en chili der passer til dig/jer. Vi brugte habanero da vi elsker stærk mad, jeg undlod dog chili i Amilias bøf)
Tilsæt bønner, chili, forårsløg og rasp i en skål og brug en stavblender i 2-3 minutter til farsen er fin og uden klumper.
Form herefter 3-4 bønne bøffer af farsen. Tænd for panden, og steg bøfferne 10-12 minutter i olivenolie eller økologisk smør.

Burgerbollerne er lavet på kikærter og opskriften finder du her. De fungerer rigtig fint til retten, da de er dejlig sprøde på toppen. Alternativt kan man selvfølglig vælge en færdig burgerbolle.
Til vores burgere brugte vi desuden chilimayo, bøftomater, salat og syltede agurker. Tilbehøret er selvfølgelig valgfrit, så byg den burger i bedst kan lide.

Har du fået mod på flere opskrifter med Bonduelles produkter, kan du finde nem inspiration her

Lækker burger med bøf af sorte bønner Lækker burger med bøf af sorte bønner

   

2 kommentarer

  • Katrine

    Skønne billeder, ikke mindst det af Amalia og dig. – Hun er virkelig skøn.
    Hvor er den fine sommerkjole du har på fra? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Lyngholm

      Mange tak Katrine <3
      Min sommerkjole er fra Vero Moda, de sælger den i flere forskellige farver. Stoffet er så lækkert og tynd, perfekt til de varme dage. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

 

Næste indlæg

Når et helt hus skal indrettes..