Sund blåbærkage med lemon

Kom i stemning til din træning

Kom i stemning til din træning

Af og til kører jeg afsted mod træningscenteret uden den helt store lyst til at træne. Andre gange kommer jeg afsted med de bedste intentioner, men kommer dårligt fra start. Hvordan min træning starter har jeg fundet ud af, har kæmpe indflydelse på om det blive en fed træning, semi god eller skod træning. Man fortryder aldrig en træning, men alligevel kan jeg indimellem godt tænke ‘Okay Mette, nu spænder du altså lige ballerne næste gang du træner’…
De sidste uger har jeg haft nogle rigtig gode træninger og har derfor tænkt mere over, hvad der gør dem gode. Der skal sved på panden, helst et godt tempo og gerne mange øvelser på kort tid. Det fungerer godt for mig i hvert fald. Træner man styrkeløft kan jeg selvfølglig se det problematiske i, ikke at holde sine pauser hvis man skal løfte 120kg, men det bliver aldrig mit mål. Mit udgangspunkt er derfor at energien er god/høj hele vejen igennem. Nedenfor har jeg skrevet lidt kom i stemning til din træning fifs..

VARM OP: Når jeg bruger 10-20 minutter på at varme op, få blodet rundt i kroppen og pulsen høj, så kommer jeg i stemning til at fortsætte på sammen måde. Min opvarmning kan bestå at en tur på løbebåndet, crosstraineren eller romaskinen. Enten i det samme tempo alle 10-20 minutter, eller også starter jeg ud med intervaltræning, hvor jeg skifter mellem sprint og gang. Min opvarmning er faktisk ret afgørende for mit træningshumør, for springer jeg det over bliver det meget nemmere sådan en lala træning, hvor pulsen aldrig kommer helt op at ringe.

LAV EN PLAYLISTE: Musik er afgørende for mine træninger, og den de spiller i centeret er jo så lav at det kan være lige gyldigt. Dog skal de have en kæmpe thumbs up i Fitness World her i Silkeborg, hvor man kan sætte sit eget musik på i crossfit salen. Fedt! I hvert fald indtil der bliver sat tysk dødsmetal på, så er jeg den der er smuttet! På min iphone har jeg forskellige playlister der passer til mit træningshumør. Skal jeg først til at søge forskellige numre frem nede i centeret, så mislykkes det ofte og min gejst til at træne forsvinder.

TRÅDLØSE HØRETELFONER TIL TRÆNING:
Da jeg stadig brugte høretelefoner med ledning, kunne jeg gå helt agurk over at ledningerne slog mig i hovedet, at telefonen faldt ud af buksekanten og flåede musikken ud af ørerne på mig. Jeg bruger nu trådløse høretelefoner når jeg træner og er helt enormt glad for det. Så ved du ikke hvad du skal ønske dig til din fødselsdag, så ved du det nu. Der er tre forskellige par jeg er glade for, som ligger i forskellige prisklasser og kan forskellige ting.

Creative Outlier Sports der er vand og sved afvisende til 512,-
Jabra Sport Pulse som også er vand og sved afvisende. Dertil er der indbygget puls i, og en sport coach der fortæller dig hvor langt du fx har løbet, hvad din puls er, din pace eller fortæller hvor mange kalorier du har forbrændt. Og ej at forglemme er der også en slags indbygget personlig træner, der kan fortælle dig hvilke øvelser du skal lave (har dog aldrig brugt denne feature). Prisen for Jabra høretelefonerne er 1051,-.
Beoplay H8 Vil man have den bedste lyd, så er det de her man skal gå efter. Der er altså ikke noget der kan hamle op med B&O, hvis i spørger mig. Dog er det ikke in-ear som de andre, men hørebøffer og derfor kan de ikke bruges til hop, sprint og sådan medmindre man har et STORT hovede som de ikke falder af 😉

NEDTÆLLING: De sidste uger har jeg forsøgt mig med noget nyt. Nemlig at sætte en timer som tæller ned. Fx har jeg sat den til 60 minutter, hvilket betyder at jeg træner en time og ikke et sekund mere. Derfor gælder det om at få mest mulig udbytte af tiden. Det tricker mig til at være mere effektiv når der er en tidsgrænse på, og minder mig om ikke at holde for lange pauser. Nogle gange har jeg haft ret travlt til sidst, men faktisk har det være fedt at afslutte med ekstra sved på panden.
Jeg har skrevet et indlæg om den timer jeg bruger. Den kan bruges både til nedtælling, som stopur eller til cirkeltræning så du ved hvornår du skal skifte øvelse eller til intervaltræning. Den kan både bippe og vibrere, hvilket er smart med musik i ørerne. I finder indlægget her

Boozt

   

4 kommentarer

  • Julie

    Hej Mette! Tak for en super inspirerende blog 🙂 Har du en playliste på Spotify man kan følge? Eller kan du dele din træningsplayliste? Musik til min træning er altafgørende for hvor god den bliver, og jeg savner ofte inspiration til ny musik! På forhånd mange tak 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Hej Mette!
    Først og fremmest vil jeg takke dig for en super god blog. Jeg er ikke den, der følger meget med i forskellige blogs, men din fanger mig rigtig meget.
    Synes ofte, at der er meget fokus på bentræninger (hvilket jeg er helt vild med), men kunne det eventuelt tænkes, at du ville lave et indlæg angående overkropstræning? Jeg kunne godt bruge en god omgang inspiration, da jeg synes jeg kører død i de samme øvelser. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone

    Hej Mette
    Kan du sende et link til hvor du har købt din top ? 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

 

Næste indlæg

Sund blåbærkage med lemon