Bog om sundhed - Et sundt år af Maya Lützhøft

Kødfri uge – hvordan gik det?

8ea67b38-b470-41cf-8c21-e07dec9336bb307aebfd-99e1-4ad6-bf1d-4900df9a5e3f
Annonce for ezypro

I fortjener en update på denne, og en ærlig en af slagsen. For vores lille kød-fri-uge-projekt gik altså ikke helt som håbet.
Ezypro havde udfordret mig og familien til at leve som vegetar i 7 dage, og min første tanke var at det var en fremragende ide. Hvorfor ikke 14 dage egentlig?

Vi gik igang en mandag, sådan er det jo ofte når man sætter sig et mål. For ugens første dag, føles som en naturlig start.
Lasse og jeg har i forvejen kørt med på #meatfreemonday bølgen, så et par opskrifter til aftensmaden havde jeg da allerede i ærmet. Men hvorfor overhovedet leve som vegetar i syv dage, hvilken mening giver det? Enten er man vel vegetar, veganer eller også spiser man kød? Altså med mindre man er flexitar, som nu om dage også er blevet et begreb. Kan i finde hoved og hale i det?

Vores formål med “meatfreemonday, er primært baseret på at skære ned for mængden af kød som er en stor spiller i vores madbudget. Et budget vi gerne vil nedskalere, hvilket kan være svært når man overvejende køber økologisk, og går op i kvalitet. Dertil er det heller ikke gået vores næser forbi at miljøet trænger til en kærlig hånd, og kan vi bidrage ved at skære ned på vores kødforbrug så gør vi da gerne det.
Et sidste argument er, at de kødfrie dage inspirerer os til at udforske nye opskrifter og retter. Ofte bygger man sine måltider op omkring kød, men sådan behøver det ikke at være.

De første dage gik egentlig fint. Jeg kendte i forvejen de veganske produkter fra Ezypro – power porridge som jeg fik til morgenmad, og moringa shake til efter mine træninger.
Faktisk er de to produkter veganske og en god kilde til protein, som er en af de ting man ofte påpeger at have fokus på når man lever som vegetar eller veganer.
De resterende måltider gik også fint, i kan eventuelt kigge på de opskrifter jeg har linket til nederst hvis i søger inspiration.
Men efter nogle dage måtte vi smide håndklædet i ringen, overskuddet var ebbet ud af os. Det tog for meget energi og tid, at gå all in fra den ene dag til den anden.
Set i bakspejlet er det vanvittigt at jeg troede 14 dage snildt kunne gå. Og med vilje når man selvfølgelig langt, men the major problem er dét med at ændre livsstil på et døgn. Ingen kan overholde det, om det så handler om at begynde at træne, eller at leve sundere, skære ned på sukker, koffein what ever. Den eneste måde at nå sådanne mål er ved stille og roligt at ændre på sine vaner. Så nu fik jeg lige prædiket lidt af det, jeg plaprer løs om til mine klienter når de kommer med et mål de vil nå.

Nu har jeg haft lidt mere tid til at tænke over det siden vi ‘gav op’ – sikke et trælst udtryk egentlig! Og planen er stadig at køre videre med en kødfri dag, og at have i baghovedet at alle ores måltider ikke nødvendigvis behøver at indeholde kød. Igår lavede vi panini til frokost, med avocado, pesto og mozeralla. Mums!

Lidt inspiration til nogle skønne kødfri opskrifter i bør prøve.

Massam Curry fra Valdemarsro

Cannelloni med spinat og mozzarella fra Valdemarsro

Burger med bøf af sorte bønner min egen opskrift

Veggiedeller (to opskrifter) fra Julie Bruun

Chili sin carne fra Mayadroem

01ec7dc7-9a2f-419e-8c34-4296a5b6ac1d

6 kommentarer

  • Josefine

    Super fint indlæg, og også dejligt med lidt ærlighed omkring hvor stor en udfordring det egentlig kan være at undvære kød, når man er vant til andet.

    Jeg selv den såkaldte “flexitar”, betydende at jeg spiser kød, men jeg køber det meget sjældent selv, og hvis jeg gør at det når jeg skal forkæle mig selv og/eller jeg køber økologisk/friland. Dyrevelfærd og miljøvenlig kost betyder rigtig meget for mig, men samtidig spiser jeg ofte sammen med venner og familie, og jeg synes ikke at jeg kan kræve af dem at de påtager sig samme livsstil.
    For mig betyder flexitar at man er bevidst om de madvalg man gør sig (ikke kun ift kød), og hvilke konsekvenser det fx har på miljø, klima, lokalbefolkninger og dyrevelfærd. Ultimativt er der jo meget etik forbundet med madproduktion.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Lyngholm

      Mange tak Josefine. Enormt fine tanker du har gjort dig omkring det at være flexitar. Det synes jeg virkelig er beundringsværdigt.
      Heldigvis har vi ikke mistet modet, men det bliver uden tvivl en længere proces med nye rutiner, at skære ned på kødet.
      I aften står den på kødfri porretærte – glæder mig allerede 🙂

      Rigtig god dag og påske.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christine

    Hej Mette!
    Mig og min kæreste skiftede til at leve vegansk for 2 mdr siden. Jeg brugte i hvert fald 3 uger på bare research. Det tog SÅ lang tid at finde ud af, hvordan man skal sammensætte sine måltider, så man også får de rigtige ting.
    En ting der hjalp os – rigtig meget, var at ligge madplaner vha. opskrifter fra især vanloseblues.dk – hun har de mest fantastiske opskrifter, som er nemme at lave og som virkelig smager godt. Det kræver lidt ekstra planlægning, men her 2 mdr senere kører det bare. Vi spiser kød i weekenden når vi skal forkæle os selv lidt. Men ellers så savner jeg absolut ikke kød. Vi har begge fået det væsenligt bedre – så der er også en gevinst.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Lyngholm

      Hej Christine,
      Tusinde tak for et helt vanvittigt godt input. Jeg kiggede lige hendes side, og den er allerede sat under mine favoritter her på min computer. Der er virkelig mange skønne opskrifter !
      Madplaner er også vejen frem herhjemme. Desværre er vi ikke gode til at få dem lavet, selvom vi ved det er tidsbesparede og mere overskueligt. Vi skal nok lige have et spark bagi på det punkt, for det ses også på økonomien når vi følger en plan – vi sparer en del penge.
      Rigtig god dag Christine og tak!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karoline

    Spændende projekt! Jeg eksperimenterer også med at undvære kød… Synes egentlig ikke, det er så svært. Jeg laver mange af de samme retter som før – bare uden kød. Man kan fx sagtens lave en vegetarisk pizza eller wraps med fyld (uden kød). Har også prøvet en spinattærte, som smagte skønt 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Lyngholm

      Sejt du også eksperimenterer, jeg synes man lærer en del af at afprøve det som du siger.
      Vi kommer nok aldrig til at undvære kød, men nogle måltider i ugen uden fungerer rigtig godt. Amilia har også perioder hvor hun alligevel ikke viser den store interesse for kød, og så er det jo oplagt at finde proteinkilden et andet sted 🙂
      God fornøjelse med det, og rigtig god dag. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Bog om sundhed - Et sundt år af Maya Lützhøft