Ømme balder

Klar til Color Run

image2Stængerne er super klar til Color Run, hvor jeg har lokket min skønne veninde Trine med!
Vi glæder os enormt og har selvfølgelig udstyret på plads til de 5 farverige kilometer.

The Color Run skulle være verdens sjoveste løb, så mon ikke vi får os en fantastisk dag.
Trine er min barndomsveninde hjemmefra. Vi er begge opvokset i Ikast og synes derfor det var oplagt at vælge løbet i Herning d. 21 juni. Hvis man er opvokset i Ikast, har man med garanti spenderet en del tid i Hernings gader.

Kender du ikke allerede til The Color Run, så består løbet af 5 km (så de fleste kan altså være med). Man ankommer i hvidt tøj og går derfra i alle regnbuensfarver.

color run jakarta

Farverne bliver man oversprøjtet med, når man er i fuld fart under de 5 km. Efter hver kilometer er en farvepost med musik, fest og en ny farve. Det lyder da SUPER fedt! 😀
Løbet bliver afholdt i Aarhus på søndag, men der er selvfølgelig flere løb at vælge imellem!

 

31.05.2015 – AARHUS

21.06.2015 – HERNING

27.06.2015 – SLAGELSE

29.08.2015 – AALBORG

19.09.2015 – KOLDING

image1

Tjek lige mit color run gear. Der kan vist ikke herske tvivl om at jeg kommer til at stå kniv skarpt d. 21 juni! Trine kommer selvfølgelig i et matchende outfit, så vi bliver et kønt par.

Er du ikke den helt store sprinter, kan du sagtens deltage alligevel. For det gælder ikke om at komme først. Derimod gælder det om at have det sjovt gennem hele løbet og ved målstregen venter den store Finish Festival med musik og underholdning!

Glæder mig til at dele dagen med jer alle. Håber desuden på at se en masse color runners i Herning!

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Ømme balder